G.D. Anthon
Faktaboks
G.D. Anthon
- Født
- 1. oktober 1714, Strasbourg
- Død
- 30. august 1781, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
G.D. Anthon kom som ung begavet 24-årig tegner og murer under hofbygmester Niels Eigtveds beskyttende vinger. Måske har han været en af de tegnehjælpere, Eigtved benyttede under sin uddannelsesrejse, og som han derefter tog med tilbage til Danmark. Det gav A. en enestående startposition, men satte ham samtidig i skygge af mesteren selv. A. var en meget dygtig arkitekturtegner og desuden en god pædagog. De tegninger af "et Landhuus med sin grund", han indleverede til Akademiet sammen med sin ansøgning om medlemskab i 1759, var fuldkommen fortjente til optagelse, hvis A. ville opgive sin stilling som lærer. Det ville han ikke og blev følgelig aldrig medlem. Derimod var hans betydning som lærer væsentlig. A. var formentlig grundig om end konservativ. Så sent som i 1759 var grundlaget for hans lærebog ikke nyklassicistiske, men franske og tyske teoretikere fra århundredets begyndelse. A. skabte sig en sikker position som murer og entreprenør under hele Frederiksstadens opførelse, og fortsatte selvstændigt arkitektarbejdet her efter Eigtveds død i 1754. A. G. Moltke, hvis palæ han færdigopførte, værdsatte A. så meget, at han lod ham give faglige responsa til projekter af både Nicolas-Henri Jardin og Ange-Jacques Gabriel. Moltke lod A. ombygge Bregentved og overtage både Eigtveds og Lauritz de Thurahs embedsområder efter deres død. Tegningerne til interiørerne på Bregentved, Christiansborg og Vallø vidner om A.s forankring i rokokoen. Det samme ses af dobbelthusene i Amaliegade, hvis facader er tilskrevet Eigtved, men husene er bygget af A. for hans meget gode venner stenhuggermestrene Bæsecke og Pfeiffer. (Bæseckes datter blev døbt i 1751 med madam Eigtved som gudmoder, A. og Pfeiffer som faddere). Tidens smag var ændret til nyklassicismen med Jardin og C. F. Harsdorff, A.s elev på akademiet, og opgaverne for A. i den gammeldags rokoko blev færre. Så sent som i 1764 omlagde A. haven til Skodsborg, nord for Kbh. i en meget regelret barok. Man ved, at haven blev skabt med sine follies, bl. a. et miniaturefort, af den i dag morsomme grund, at de engelske tropper, der invaderede Skodsborg i 1807, antog fortet for et virkeligt, angreb og ødelagde det. Forhøjelsen af Marskalhusene i Fredensborg og mellembygningen på Vallø med fladt tag er gjort med sikker sans for det rytmiske i facaderne. Ellers kan man ikke sige, at A. viste respekt for tidligere tiders arkitektur. Et forslag til nedtagning og genopbygning af Skipperhuset ved Fredensborg i 1769 blev forhindret ved et revideret forslag af Jardin fra 1770. A.s forslag til de muligvis praktiske, men helt forvanskende restaureringer af f.eks. Børsbygningen blev heldigvis bremset af Harsdorff. A. blev efter Eigtveds død gift med dennes broderdatter. Trods sygdom i sine sidste ti leveår beholdt han sine embeder til sin død, så hans dygtighed blev respekteret eller hans menneskelige egenskaber var værdsatte af hans bygherrer, måske især af dronning Juliane Marie.
Genealogi
Anthon, George (Georg) David, 1714-1781, arkitekt. *1.10.1714 i Strasburg, Uckermark, Brandenburg, ?30.8.1781 i Kbh., begr. smst. ( Skt. Petri K.). Forældre: Muligvis murerm. Mathias A. og Maria NN. ~28.4.1755 i Kbh. med (Anna) Margrethe Eigtved, formentlig døbt 17.9.1730 i Valsølille, ?2.8.1816 i Ringsted, datter af forhv. landsoldat Jens Madsen (E.) og Kirsten Pedersdatter.
Uddannelse
Tegner 1738, senere konduktør hos Niels Eigtved.
