Faktaboks
- Kommune
- Gentofte Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 3030185
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020302-128
- Anlæg
- Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1935 e.Kr.)
Genforeningssten, Charlottenlundstenen
Forside - fra VNV
Oversigt - fra VNV
Nordøstside af sten - fra NØ
Original fredningstekst
Mindesmærke. Genforeningssten sat til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Granitstenen måler 195 x 230 x 100 cm. På forsiden lyder inskriptionen: GRÆNSEVÆRN FRA HEDENOLD TRO PAA VAGT MOD LIST OG VOLD END DIN KAMP FOR SPROG OG HJEM KALDER ALLE DANSKE FREM Over teksten er indhugget det sønderjyske våben. På bagsiden findes der fra top til bund en række sprængningshuller.
Undersøgelseshistorie
- 2002
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMindesten. Natursten 240 x 90 cm.
- 2018
- Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiGenforeningssten sat til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Granitstenen måler 195 x 230 x 100 cm. Monumentet er rejst på en lille plads øst for Charlottenlund station i den vestlige udkant af Charlottenlunds Slotshave. På forsiden lyder inskriptionen: GRÆNSEVÆRN FRA HEDENOLD TRO PAA VAGT MOD LIST OG VOLD END DIN KAMP FOR SPROG OG HJEM KALDER ALLE DANSKE FREM Over teksten er indhugget det sønderjyske våben. På bagsiden løber der fra top til bund en række sprængningshuller. **Historik** Genforeningsstenen i Charlottenlund blev afsløret søndag, den 23. juni 1935 af fhv. provst F. Munck. Ved afsløringen talte Grænseforeningens formand, rektor H. P. Hansen og Borgmester Aage E. Jørgensen. Kursusleder Johannes Schrøder havde i 1933 reddet stenen fra sprængning til skærver ved et større jord- og vejarbejde i Gentofte Kommune og tilkaldte geolog, dr. phil. S. A. Andersen som påviste de karakteristiske isskuringer, som præger stenen. Johannes Schrøder var også ophavsmand til at få gennemført projektet med rejsning af stenen som tog over 2 år, grundet manglende interesse og midler. Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen har tegnet inskriptionen, som er forfattet af Johannes Schrøder. Billedhugger Johannes Kragh har modelleret det sønderjyske våben, som er indhugget over inskriptionen. (Let omskrevet tekst i uddrag fra ”Genforeningsmindesmærkernes Historie” af Johannes Vejlager)
- 2018
- Museal detektorbrug - Kroppedal Museum, Arkæologi
- 2018
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Genforeningssten
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
