Oversigt - fra V
.
Oversigt - fra VSV
.
Oversigt - fra N
.

Faktaboks

Kommune
Rudersdal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292957
Sted- og lokalitetsnummer
020310-508
Anlæg
Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1930 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mindesmærke, genforeningssten. Mindestenen, der er opsat på et fundament af større marksten, er 240 x 320 x 180 cm. Indhugget i stenen er Danmarks og Slesvigs våbenskjolde under en fælles krone. Inskriptionen på stenen lyder: 1864-1920 I DEN LANGE NAT OG DET BLODIGE RØDE GRY HOLDT I UD VED TROENS MAGT SE – NU ER DET DAG PAA NY

Undersøgelseshistorie

2018
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiGenforeningssten sat til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Stenen er af gnejs og måler 240 x 320 x 180 cm. Monumentet er rejst på en lille plads langs Øverødvej i den nordlige udkant af Geel skov. På forsiden lyder inskriptionen: I DEN LANGE NAT OG DET BLODIGE RØDE GRY HOLDT I UD VED TROENS MAGT SE - NU ER DET DAG PAA NY Til venstre for teksten ved stenens øverste del er indhugget Danmarks og Slesvigs våbenskjolde under en fælles krone. **Historik** Genforeningsstenen er Danmarks største. Den vejer 30 tons og stammer fra en grusgrav i Nyvang, som tilhørte købmand Anders P. Larsen i Trørød. Inskriptionen blev udført af arkitekt Thomas Havning og billedhugger Bretegani, et vers af overlærer Valdemar Kierkegård, der var udvalgt blandt de mange indkomne forslag. Den 15. juni 1930, tiåret for genforeningen, fandt afsløringen sted under festlige former. Et sanghæfte med et foto af stenen, hævet fra sit tusindårige leje i grusgraven, og som bilag til hæftet en sang af overlærer Valdemar Kierkegård: "På 10-årsdagen for genforeningen", blev omdelt til de mange deltagere. Første Artilleriregiments orkester indledte festen med potpourri over nationale melodier, hvorefter komiteens formand, ingeniør L. G. Dalhoff, holdte afsløringstalen og redegjorde for arbejdet og hensigten med mindestenens rejsning, samt takkede de omkring 2000 bidragydere, Statsskovvæsenet, der havde givet størsteparten af grunden, hvorpå mindesmærket blev rejst, og Søllerød sogneråd, der havde ydet værdifuld bistand og lovet at overtage mindestenen. (Let omskrevet tekst i uddrag fra ”Genforeningsmindesmærkernes Historie” af Johannes Vejlager)
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Genforeningssten

Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Se alle artikler om monumenter og mindesmærker

Læs videre om

Eksterne links