Landsbyen Glumsø havde kirke fra middelalderen, præstegård og skole. Byudviklingen tog fart efter 1857, da Glumsø oplevede en vækstperiode som følge af Næringsfrihedslovens opgør med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol. Handlende og håndværkere søgte mod byen, og Glumsø udviklede sig til et mindre bysamfund med servicefunktioner.
Omkring år 1900 havde byen apotek, læger, bageri, bryggeri (Carlshaab, oprettet 1877), købmandsgård, kro, telefoncentral og missionshus (1897). I 1889 blev andelsmejeriet Kølebæk indviet. Det første vandværk blev etableret i 1907, hvor også biblioteket blev oprettet, og i 1914 åbnede Glumsø private Mellem- og Realskole. I 1921 lå indbyggertallet på 539.
Glumsø blev stationsby i 1924, da banen mellem Næstved og Ringsted blev indviet. På det tidspunkt havde både bank- og sparekassefilialer, postkontor og flere industrivirksomheder som savværk, maskinfabrik, teglværk, elektricitetsværk og trævarefabrik etableret sig i byen.
I 1950 rundede byen 713 indbyggere, og den havde nu også fået politistation, sportsanlæg og handelsskole. I Storegade lå alderdomshjemmet, der fra 1952 udgjorde den fælles ældreomsorg for Glumsø- Bavelse og Næsby-Tyvelse Sogne- kommuner.
Et samarbejde mellem tre sognekommuner medførte i 1963, at der i Glumsø kunne indvies en helt ny skole med tidssvarende klasse- og faglokaler. Den gamle skolebygning blev efterfølgende omdannet til ungdomsklub. Realskolen lukkede i 1964, og bygningen blev herefter anvendt til kommunekontor. I 1966 blev Glumsø administrativt center i den nydannede Suså Kommune.
Glumsø havde en kraftig befolkningsvækst efter 1970, hvor tallet gik fra 1.027 til 1.565 i 1990; i 2006 lå indbyggertallet på 1.987. Nord for centrum blev der bygget parcelhuse, Søparkkvarteret kom til i 1980’erne, og i 1999 blev der igen satset på boligbyggeri, da Spurvevejskvarteret blev byggemodnet til 50 nye boliger. Desuden blev der udlagt arealer til Glumsø Erhvervspark.
Glumsø Spånplade Fabrik A/S, der havde produceret spånplader siden 1962, standsede produktionen i år 2000, og 2004‑05 blev maskinerne taget ned og fragtet til Kina. Bedre gik det Glumsø Slagtehus, der i 1989 byggede nyt stort slagtehus med kantine til den voksende stab af medarbejdere. Da driften af Glumsø Kro ophørte i løbet af 1990’erne, blev bygningerne til et medborger- og aktivitetshus, der sammen med Café Rejseladen blev et åbent mødested for byens borgere.
