Fr.nr. 2708:93 Kanal. Del af Ejstrup og Skibild Engvandingskanal. Engvandingskanalen er ca. 3620 m lang, og udgør den vestligst bevarede del af Ejstrup Kanal. Kanalen er op til ca. 0,8 m dyb, 1-1,5 m bred i bunden og 3-4 m bred i toppen. Langs kanalen findes et tilhørende dige. Enkelte steder er kanalen jordfyldt ved anlæggelsen af nye stier og overkørsler, der har en bredde på mellem 1 og 20 m. Langs kanalen ses flere steder dele af gamle vandingstude i kanalens norddige; de er som regel 2 m brede i toppen og 0,5 m i bunden. Ved kanalens østlige ende ligger resterne af en betonbro over kanalen. Broen er ca. 5 m lang og 7 m bred. Ca. 560 m fra kanalens østligste ende ligger nord for kanalen et 270 m (Ø-V) x 70 m (N-S) stort område med en række vandingsbede. Ca. 2200 m fra kanalens østlige ende ligger nord for kanalen et 104 (Ø-V) x 31 m (N-S) stort område med en række vandingsbede. Ca. 2400 m fra kanalens østlige ende føres den gamle Fasterholtvej over kanalen på en betonbro. Broen er 7 m bred, 2,5 m lang og har et ca. 1,5 m bredt gennemløb. Ca. 2650 m fra kanalens østlige ende føres den nye Fasterholtvej over kanalen på en betonbro fra 1975. Broen er ikke omfattet af beskyttelsen, og kan vedligeholdes som hidtil. Ca. 2900 m fra kanalens østlige ende findes ved Åhuset en betonplade på ca. 2 x 4 m efter en oprindelig overkørsel over kanalen. Hvor kanalen løber helt tæt på Holtum Å på matr.nr. 6k Harrild By, Ejstrup, er omkring 30 m af kanalens nordøstlige dige borteroderet af Holtum Å, og bunden af kanalen henligger nu som en terrasse, eller afsats på skrænten.
Kanaler er nedgravede og oprindelig vandfyldte render af forskellig størrelse og længde og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er kanaler til transport af varer eller vand, engvandingskanaler, afvandingskanaler i Vadehavet og kanaler til brug for skibstransport. Mange kanaler er desuden anlagt i forbindelse med mølledrift. Kanalerne stammer fra vikingetiden og frem til i dag. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
