NS-gående stykke af vestlig kanal - set fra nord.
.
Vestlig vandingskanals skrå stykke i skov - set fra NØ
.
Det nord-sydgående stykke af den østlige kanal set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
270591
Sted- og lokalitetsnummer
180317-115
Anlæg
Grøft (afvanding), Nyere tid (dateret 1871 e.Kr. - 2017 e.Kr.); Kanal, Nyere tid (dateret 1871 e.Kr. - 1900 e.Kr.)

Original fredningstekst

Kanal, del af Skjernå Nørrekanal/Dalgaskanal. To tilløbskanaler til vandingsbede. Begge kanaler forløber parallelt N-S, hvor den østligste kanal er 250 m lang, mens den vestlige kanal er 320 m lang. Begge kanaler er ca. 2 m brede.

Undersøgelseshistorie

2017
Museal besigtigelse - Sydvestjyske MuseerTo tilløbskanaler til nu bortpløjede vandingsbede. Ligger i skov, og er delvist ødelagte af skovarbejde.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2017
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Kanal

Kanaler er nedgravede og oprindelig vandfyldte render af forskellig størrelse og længde og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er kanaler til transport af varer eller vand, engvandingskanaler, afvandingskanaler i Vadehavet og kanaler til brug for skibstransport. Mange kanaler er desuden anlagt i forbindelse med mølledrift. Kanalerne stammer fra vikingetiden og frem til i dag. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links