Højer fremstår flere steder endnu i en kombination af små, købstadsagtige, lave og i reglen sluttede gadebebyggelser og marsklandets bredgavlede og højtrejste, firfløjede bøndergårde, spundet ind i et net af smalle stræder. Her ses huse i området omkring Margrethevej.
.

Højer rummer en blanding af store, firlængede marskgårde, fx Kiers Gaard, stråtækte småhuse, ofte med såkaldt friserkvist over døren, og bymæssige ejendomme fra tiden 1870‑ 1900 samt et par villaer i jugendstil og hjemstavnsstil.

Omkring Torvet ligger flere store ejendomme: den nyrestaurerede Marskgården, der blev opført som tysk præstegård i 1823, borgerhuset på Kirkegårdsgade 3, der tidligere husede byens rådhus, fra 1803, og Midde Boysens gård fra 1700‑tallet (fhv. Feddersenske Gård fra midten af 1700‑tallet). Alle bygningerne har lange længer med store gavlkviste. Helt særlig er Hindrichsens Købmandsgård på Nørrevej, hvis hovedlænge fra 1760 er et meget bredt, stråtækt gavlhus med hejsekvist, mens stald‑ og ladelængerne langs vejen har tværporte.

Et interessant tidligt‑industrielt anlæg er Højer Mølle på Møllegade 13. Stuehuset og vindmøllen er fra hhv. 1857 og 1877, magasinbygningerne kom til i hhv. 1889 og 1904, og haveanlægget er blevet restaureret. Lige uden for byen ligger bl.a. Hohenwarte, hvis historicistiske hoved bygning fra 1878 er tegnet af Heinrich Moldenschardt, og den moderne Vidå Sluse fra 1981.

Videre læsning

Læs mere om Højer

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur