Delene til HTH-køkkener fremstilles bl.a. på fabrikken i Ølgod. Her betjener en medarbejder »gondolen«, en maskine, som fordeler elementerne, så de stemmer overens med de enkelte ordrer.
.

HTH Køkkener med hovedsæde i Ølgod er Danmarks største køkkenproducent. Virksomheden ejes af den børsnoterede svenske køkkenkoncern Nobia AB, der står bag 20 forskellige køkkenmærker. I Danmark ejer Nobia to andre køkkenproducenter, Invita, der også hører til i Ølgod, og uno form i Farsø. Hertil kommer Implast i Bjerringbro, der fremstiller bordplader.

HTH er en sammensætning af initialerne på grundlæggernes navne, Hans Henning og Tonny Haahr. De to snedkere grundlagde virksomheden i 1966 og solgte den i 1983 til Swedish Match, der i 1996 videresolgte HTH til Nobia. HTH beskæftiger flere end 1.300 medarbejdere i Danmark (2019). En stor del arbejder i hovedsædet i Ølgod, der også omfatter en af firmaets tre fabrikker, hvor der produceres i treholdsskift. Ud over køkkener leverer HTH også dele til indretning af badeværelser og garderober.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked