Halsnæs Kommunes befolkning og boliger

Den 1. januar 2017 boede der 31.162 personer i Halsnæs Kommune. Med den høje befolkningstilvækst på ca. 48 % fra 1971 til 2017 øgedes befolkningstallet i den periode væsentligt mere end i Region Hovedstaden og i landet som helhed. I fremskrivningen fra 2017 forventes kun en lille stigning i befolkningstallet til lidt over 33.000 i 2045 (se Figur 1).

Antallet af nettotilflytninger til Halsnæs Kommune er i tiåret 2007 til 2016 skiftet mellem at være positivt og negativt, men har været positivt siden 2014. Hertil skal lægges nettoindvandringen, der har været positiv i hele tiåret. Den var størst i 2015, ligesom det var tilfældet i andre kommuner.

Ud over den nævnte tilflytning og indvandring hænger befolkningsudviklingen sammen med, at der siden 2009 har været flere døde end nyfødte. I fremskrivningen fra 2017 ligger antallet af fødte ret jævnt, mens antallet af døde, pga. den voksende gruppe af ældre i kommunen, bliver ca. en tredjedel større i løbet af perioden.

Den samlede fertilitet i Halsnæs Kommune er faldet fra 2.149 levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder i 2007 til 1.733 i 2016, hvorved niveauet er blevet lavere end i landet som helhed.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen var i 2016 faldet til 27,3 år og var dermed knap to år lavere end på landsplan.

De 0‑14-årige udgjorde 15,1 % af befolkningen i Halsnæs Kommune pr. 1. januar 2017, hvilket var lidt mindre end i landet som helhed (se Figur 2). Gruppen af 15‑64-årige udgjorde i kommunen 60,4 % mod 64,2 % på landsplan. Frem mod 2045 forventes andelen i den erhvervsaktive alder at falde væsentlig mere i Halsnæs Kommune end i landet som helhed. Dermed vil Halsnæs i 2045 ifølge befolkningsfremskrivningen have en markant større andel af befolkningen, der er fyldt 65 år.

• Befolkningsudviklingen i Halsnæs Kommune

Boligpriserne i Halsnæs Kommune var i 2016 med 10.600 kr. pr. m² mindre end det halve af gennemsnittet for Region Hovedstaden (tal for parcel- og rækkehuse i 2016). Det gør Halsnæs Kommune attraktiv også for borgere, der arbejder i andre kommuner.

Mere end otte ud af ti helårsboliger er ejerboliger. Samtidig er knap 40 % af alle boliger opført i 1960’erne og 1970’erne. Også på landsplan oplevede man i denne periode et decideret byggeboom, men i Halsnæs Kommune udgør boliger fra disse år en særlig stor andel. Det skal ses i sammenhæng med både Frederiksværks kraftige udvikling som industriby og med en stor vækst i antallet af fritidsboliger. Netop i 1960’erne og 1970’erne begyndte danskerne i stort tal at få eget fritidshus – et gode, som tidligere mest havde været forbeholdt overklassen. Pr. 1. januar 2017 findes ca. 8.700 fritidshuse i kommunen. Omfanget af feriehusudlejning er begrænset sammenlignet med fx den vestjyske Jammerbugt Kommune, der har ca. lige så mange fritidsboliger som Halsnæs: Her registreredes i 2016 omkring 780.000 overnatninger i feriehuse, mens tallet i Halsnæs kun var knap 96.000.

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 5,1 % af befolkningen i Halsnæs Kommune. Pr. 1. januar 2017 var andelen steget til 10,4 %, mod 12,9 % på landsplan.

I tiåret 2007 til 2016 er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år. Indvandrere fra vestlige lande udgjorde i begyndelsen af de ti år en mindre andel af kommunens befolkning end indvandrere fra ikke-vestlige lande, men i løbet af perioden er forskellen blevet mindre markant.

Af de 2.618 indvandrere, der pr. 1. januar 2017 boede i kommunen, havde 44 % oprindelse i vestlige lande. Blandt indvandrere med oprindelse i de vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) udgør indvandrere fra Polen, Rumænien og Tyskland ca. 50 %. Blandt de ikke-vestlige udgør indvandrere fra Eksjugoslavien og Syrien omkring halvdelen.

Læs mere om samfund og erhverv i Halsnæs Kommune

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Halsnæs Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Halsnæs Kommune
• Politik og planer i Halsnæs Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger

• Danmarks Statistik – Statistikbanken