Halsnæs Kommune havde en ret ukompliceret tilblivelse. Med den politiske beslutning om Strukturreformen stod det klart, at både Frederiksværk Kommune med omkring 20.000 indbyggere og Hundested Kommune med knap det halve hver for sig var for små til at leve op til de nye krav. Samtidig var der ikke andre aktører, der komplicerede spillet. Mod syd havde Hillerød Kommune ingen planer om at udvide yderligere, og mod øst var Helsinge Kommune splittet mellem fortsat selvstændighed eller en alliance med Græsted-Gilleleje Kommune.
Dermed var det oplagt for de to socialdemokratisk ledede industri- og havnekommuner at søge en fælles løsning. Frederiksværk Kommunes borgmester, Helge Friis, havde ved valget i 2001 sikret Socialdemokratiet absolut flertal, samtidig med at 38 % af alle vælgere havde stemt på ham personligt. Dermed var Helge Friis den oplagte S-kandidat til at blive den nye kommunes første borgmester. Valget i 2005 gav med 13 ud af 25 mandater også Socialdemokratiet absolut flertal i den nye kommune, med Helge Friis som formand for sammenlægningsudvalget.
Men navnet gav problemer. Der var ikke stemning i Hundested for at acceptere Frederiksværk Kommune som det nye navn, og kompromiset blev i første række landets længste navn: Frederiksværk-Hundested Kommune. Diskussionen om et kortere navn førte i maj 2007 til en vejledende folkeafstemning, hvor 61 % stemte for navnet Halsnæs Kommune. Byrådet bakkede op om folkets dom, og samme sommer blev navnet formelt godkendt af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med effekt fra 1. januar 2008.
Kommunens økonomiske problemer og problemer med voksende udgifter på socialområdet skærpede uenighederne mellem Socialdemokratiet og Venstre. Trods tilbagegang ved valget i 2009 fastholdt Helge Friis lige netop borgmesterposten, men i 2013 gjorde et nyt snævert flertal Steen Hasselriis (V) til borgmester. Flertallet på kun et mandat forsvandt imidlertid i begyndelsen af 2017, da Venstregruppen måtte indkalde en suppleant, der i mellemtiden var skiftet til Alternativet.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Halsnæs Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
13 |
8 |
8 |
10 |
11 |
B. Radikale Venstre |
1 |
0 |
- |
0 |
0 |
C. Det Konservative Folkeparti |
2 |
1 |
0 |
0 |
1 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
- |
0 |
F. Socialistisk Folkeparti |
1 |
3 |
1 |
2 |
2 |
I. Liberal Alliance |
- |
0 |
0 |
0 |
- |
O. Dansk Folkeparti |
3 |
3 |
4 |
2 |
1 |
V. Venstre |
4 |
6 |
7 |
6 |
5 |
Ø. Enhedslisten |
1 |
- |
1 |
1 |
1 |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
- |
0 |
I alt |
25 |
21 |
21 |
21 |
21 |
Kvinder |
10 |
7 |
8 |
8 |
6 |
Mænd |
15 |
14 |
13 |
13 |
15 |
Stemmeprocent |
66,5 % |
64,5 % |
73,1 % |
71,1 % |
65,9 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Efter valget i 2017 pegede et flertal på Steffen Jensen (S) som ny borgmester. Blandt de store temaer i byrådet er uenigheder om bygning af en ny skole til afløsning af Enghaveskolen i Frederiksværk, der er ramt af skimmelsvamp.
Ved valget i november 2021 gik det bedre for Socialdemokratiet i Halsnæs Kommune end de fleste andre steder i landet. Partiet gik fra ti pladser til 11 ud af 21 pladser og fik dermed lige netop absolut flertal. Konservative kom ind med et enkelt mandat efter at været ude af byrådet i to perioder. Den 40-årige tidligere lærer Steffen Jensen (S) valgte på trods af flertallet en bred konstituering med alle partier som grundlag for sin anden borgmesterperiode.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Halsnæs Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
A. Socialdemokratiet |
27,2 % |
25,5 % |
28,3 % |
29,1 % |
B. Radikale Venstre |
4,7 % |
7,2 % |
2,3 % |
5,3 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
7,5 % |
3,4 % |
2,3 % |
5,0 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
3,9 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
1,2 % |
F. Socialistisk Folkeparti |
12,4 % |
9,9 % |
5,4 % |
9,7 % |
I. Liberal Alliance |
- |
4,5 % |
5,8 % |
1,6 % |
K. Kristendemokraterne |
0,7 % |
0,4 % |
0,5 % |
0,8 % |
O. Dansk Folkeparti |
18,0 % |
14,9 % |
25,8 % |
11,7 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
2,1 % |
V. Venstre |
24,4 % |
27,1 % |
17,0 % |
20,8 % |
Y. Ny Alliance |
1,6 % |
- |
- |
- |
Ø. Enhedslisten |
2,2 % |
7,0 % |
8,2 % |
6,1 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
4,4 % |
2,4 % |
Stemmeprocent |
84,9 % |
86,4 % |
84,5 % |
82,7 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM