Pesttavle, opsat mellem 1654 og 1756, der indtil 1915 har hængt i Sankt Nicolai Kirke i Rønne. Tallene på tavlen angiver antallet af døde i Bornholms sogne ved pestepidemierne i hhv. 1618 og 1654. Øverst ses Døden med le og pil og indskriften »Pas Du paa mig, ieg sigter til Dig«.
.

Befolkningsudviklingen i Hasle 1787‑2018.

.

Hasle menes at være opstået som et fiskerleje, hvor handelsmænd fra hansestæderne kom for at købe sild i senmiddelalderen. Byen nævnes første gang i 1424 i en kilde fra Stralsund, og i 1545 omtales skippere fra Hasle i havnebyen Kolberg nordøst for Stettin. I et kongeligt brev fra 1555 om handel på Bornholm bekræftes byens købstadsstatus.

Ved de to store pestepidemier i 1618 og i 1654 døde hhv. 138 og 131 beboere i Hasle. I 1769 havde byen 428 indbyggere; i 1801 var befolkningstallet vokset til 513, og i 1855 var det nået op på 1.002. Ud over fiskeriet har landbruget traditionelt spillet en hovedrolle i Hasles næringsliv, og byen blev tidligt kendt for sine gode gulerødder og kartofler. Det samme gælder for byens brændevin.

Indbyggertallet fortsatte med at vokse, og i 1890 blev der registreret 1.272 beboere. Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik blev i slutningen af 1800-tallet egnens største virksomhed; omkring år 1900 beskæftigede den ca. 130 personer og producerede 3,5 millioner mursten om året. I selve købstaden var Brødrene Ankers Jernstøberi og Maskinfabrik den største industri (16 medarbejdere i 1899), men byen rummede bl.a. også Danmarks eneste fabrik til fremstilling af kønrøg, der især blev brugt som farvepigment. Havnen, som først blev etableret i begyndelsen af 1800-tallet, gennemgik store udvidelser i årene 1874‑77 og 1892‑94. Derimod fik byen aldrig jernbane. Hasle fik flere offentlige bygninger i 1850’erne, nemlig Borger- og Friskolen i 1853 og råd-, ting- og arresthuset i 1855. Fra 1885 til ca. 1920 blev der etableret tre missionshuse samt et baptistkapel.

I det meste af 1900-tallet oplevede Hasle kun en beskeden befolkningsvækst; i 1921 havde byen 1.352 beboere, i 1950 var der 1.531, og i 1970 var indbyggertallet steget til 1.547. Bortset fra klinkefabrikken og maskinfabrikken var erhvervslivet præget af små virksomheder: I 1948 blev der fx registreret 59 håndværks- og industrianlæg med tilsammen 306 beskæftigede. Hasle beholdt også længe et agrart præg, og endnu i 1980’erne lå der to landbrug inde i byen.

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Hasle administrativt center for Hasle Kommune. I de følgende årtier voksede befolkningstallet, så det i 1996 var kommet op på 1.882. Fiskeriet havde et opsving i 1970’erne, hvilket gav anledning til en havneudvidelse i 1980’erne. Men herefter skete der en betydelig reduktion af fiskeriet pga. kvoteordninger mv. Klinkefabrikken lukkede i 1997.

Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik

Medarbejdere på Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik opstillet til fotografering i ca. 1928. I baggrunden ses en af de høje skorstene og stabler af producerede klinker.

.

Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik bestod af to dele, dels Klinkerfabrikken syd for Hasle, dels Rabækkeværket ved Rønne. Klinkerværkets historie går tilbage til 1843, hvor der blev brudt kul ved Hasle. Fra 1877 koncentreredes aktiviteten omkring lergravning og produktion af ildfaste sten, fra 1889 under navnet Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik A/S. I 1912 blev virksomheden slået sammen med Kaolinindustri-Selskabet paa Bornholm (grundlagt 1873) og Dansk Chamottefabrik, der begge lå ved Rønne. Efter 2. Verdenskrig var der stor efterspørgsel efter virksomhedens produkter, bl.a. glaserede fliser, mens der solgtes kaolin (porcelænsler) fra værket ved Rønne. I 1978 blev virksomheden overtaget af Bornholms Amt som en selvejende institution, hvorefter Aalborg Portland overtog virksomheden to år senere. Virksomheden lukkede i 1997.

Videre læsning

Læs mere om Hasle

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie