Faktaboks
- Kommune
- Frederikssund Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 302538
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010202-230
- Anlæg
- Helleristning/billedsten, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)
En opretstående granitsten, 2 m høj og indtil 1,80 m bred. På den flade mod øst vendende side er indhugget- svagt aftegnet - 4 hjulkors 15-20 cm i diam. Stenen står på et i jorden skjult støbt fundament.
Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.