9141-2013
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302536
Sted- og lokalitetsnummer
010202-162
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af høj, ca. 15 m i diameter. Meget stærkt forgravet . I hønsegård. Overført fra ikke-fredningsværdig. Beskrivelse ved fredningen(1985): Aflang høj, 1,5 x 25 x 13 m i græsgang.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNæsten umiddelbart ved denne højs [sb.161] nø ende hæver der sig en lignende høj i samme retning nø-sv men 50' l. og 40' br. 18' fra den sv. ende og omtr. 10' fra nv side ses der i den meget gennemgravede høj rester af et, som det synes, 3'6" l. 2'6" br. 3'6" h. gravkammer, bygget omtrent i samme retning som selve langhøjen af større stene, hvis mellemrum have været udfyldte med flade fliser. Det skal have været dækket af en stor flad sten, hvis overside, der var tilsyne oven jorden, viste mange runde huller ("der stod et navn at læse, udhugget med mange runde huller", lød den givne forklaring). Denne sten blev gravet dybt i jorden ved siden af højen. I kammeret fandtes ubrændte menneskeben, det havde fliselagt bund. Med denne [sb. 160] og de nedenfor omtalte langhøje [sb.161-162] smlgn. Vejleby marker nr. [matr.no.] 6 og 10 [sb.51-54+72-78]. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Høj, ca. 15 m i Diam. Meget stærkt forgravet. I Hønsegaard. @J. 1118/62: till. til sløjfning givet.
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningAflang høj [både sb. 161 og 162 ?], 1,5 x 25 x 13 m i græsgang.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorUformelig højrest med udflydende konturer og udvisket højfod. Tegner sig nu nærmest som en langstrakt gevækst på toppen af en lav, naturlig bakke, ca. 28 m i N-S og 14 m i Ø-V. Geod. Inst. har på 4 cm-lort angivet to højsignaturer på stedet og må derfor også have bemærket anlæggets langstrakte karakter i N-S. Der er dog intet belæg for at opdele objektet i to dele, som det tegner sig idag. I 1942 må Becker efter blå kort at dømme have opfattet objektet som en rundhøj. Kort sagt: Det er ikke muligt at angive de for tinglysningen nødvendige dimensioner uden at have foretaget en omfattende serie jordprøver. At i det mindste noget af knolden er en høj, er imidlertid givet. Bevokset med spredte, gamle løvtræer på top og sider. Bunddække af græs. Der er skader fra færdsel med traktorer på såvel top som Ø-side og iøvrigt længere nede ad den øst-skråning, der fortsætter højsidens kontur neden for højfoden, hvor denne så end ligger eksakt. Beliggende på græsklædt, udyrket areal umiddelbart syd for gården og mellem denne og ageren. Mål: 1,5x28x14 m. ** Seværdighedsforklaring ** Aldeles useværdig. Ikke offentligt tilgængelig. Ikke synlig fra offentligt tilgængetligt område. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links