Helligåndshuset
.

Helligåndshuset ligger på Erik Menveds Plads 1 i Randers Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Helligåndshuset er en af Randers ældste bygninger opført i 1400-tallet og var før reformationen omsorgshjem for ældre, syge og fattige og en del af Helligåndsordenens kloster. Efter reformationen overgik bygningen til privateje, og blev i 1782 overtaget af Randers Kommune. Bygningen har gennem tiden haft en række funktioner, herunder latinskole, håndværkerforening, folkebibliotek, børneklinik, turistforening samt kulturcenter. I 1883 planlagde byrådet at nedrive bygningen som følge af dens dårlige stand og for at udvide torvehandlen, men på lokalt initiativ og med statsstøtte lykkedes det at indsamle penge til en omfattende istandsættelse. I 1894 blev bygningen restaureret og tilbageført af Hack Kampmann og fik sin nuværende rumdisponering samt store dele af de indvendige og udvendige bygningsdetaljer. Helligåndshuset har senest i 2007-8 gennemgået en omfattende istandsættelse og sikring af bygningens bærende konstruktion I dag anvendes bygningen til udstillingssted, kulturelle arrangementer og til kontor for Randers Amt Historiske Samfund.

Beskrivelse

Helligåndshuset ligger centralt i den middelalderlige bydel i Randers ud til Erik Menveds Plads og det smalle Skolestræde, der løber sydøst om bygningen. Bygningen omkranses af en pigstensbelægning.

Bygningen er en fritliggende grundmuret bygning opført i to stokværk i røde munkesten prydet med mønstermurværk i sortglaseret sten. Bygningen er opført på et fundament af kampesten og med kælder under den søndre del. Soklen er en høj granit- og kampestenssokkel. Bygningen bærer et nyere rødt teglhængt heltag med høj rejsning, kraftige kamgavle forsynet med en skorsten. Nederst er nyere vindskeder udført med dekorative træudskæringer. I tagfladen findes ældre og nyere tagvinduer. Bygningens mursider og kamtakker afsluttes af en muret gesims prydet med savskifter. I gavlene sidder murankre i smedejern. I vestre murside ses en svalegang udført i træ med træudskæringer og rødt teglstenstag. Mod sydvest markeres bygningens hjørne af en murværksdetalje, der danner et fletværk. Bygningens tagrender og nedløbsrør er i kobber forsynet med dekorative små figurer.

Vinduer er i den nordre gavl overvejende tofags jernvinduer med fladbuet overside og blyindfatning med rudemønster, mens de i den østre og vestre murside udgør et- og tofags jernvinduer med fladbuet overside. De nedre vinduer er i den nordre gavl placeret i en fladbuet muråbning med rundbuede blændinger, mens de i den søndre facade sidder i en fladbuet blænding. Den vestre facades vinduer sidder i dels rundbuede og dels spidsbuede åbninger. Sålbænken er dels i formstøbte sten, dels i træ med zinkinddækning. Alle vinduer er brunmalede. I den vestre facade findes tre indgange med foranliggende granitstenstrapper. Dørene er etfags revledøre udført i kraftigt egetræ med dekorative udskæringer, jernnagler samt kobberbeslag og greb. Dørene sidder i en fladbuet muråbning i en dobbelt spidsbuet blænding. Over den søndre dør står med gotiske bogstaver, Folkebibliotek og over den midterste Forsamlingssal. I den østre murside ses to etfags revledøre tillige udført i kraftigt egetræ. Ved indgangen til bygningen giver et stort forrum adgang til et udstillingsrum i den søndre del, og i den nordre til en fordelingsgang med toiletter, køkken og opbevaringsrum. I bygningens nordre del er et stort rum med adgang til første stokværks forsamlingssal. På alle bygningens etager findes et ildsted, der i den nordre gavl, og i forsamlingssalen er rigt dekoreret med bladguldbelagte stjerner samt Randers byvåben og Christian IX monogram. Fra forrummet fører en bred granitstenstrappe til bygningens første stokværk, der mod nord indeholder en stor forsamlingssal og mod syd en mindre sal. Trappen er udført i granitsten og over trappeløbet er et hvælvet loft med stukkatur, kalkmalerier med stjerner samt røde og hvide tern. En trætrappe giver adgang til bygningens tagetage, der er uudnyttet i den søndre del, mens den i den nordre del anvendes til opbevaring og er indrettet til værelser med bad og køkken.

Interiøret er generelt kendetegnet ved ældre bygningsdele- og detaljer, som stammer fra Hack Kampmanns restaurering, herunder revledøre og fyldingsdøre med kraftige gerichter og messinggreb, loftsbjælker forsynet med udskårne knægte og bærende træsøjler med udskæringer og bemaling. Der findes ældre bræddegulve samt ældre og nyere flisegulve. Væggene er pudsede og malede, og vinduesåbningerne sidder i dybe aftrappede vægnicher. Lofterne har synligt bjælkelag, og træværket er malet i en mørk rødbrun nuance. Den uudnyttede del af tagetagen står med et ældre bræddegulv og synlig tagkonstruktion. Den udnyttede del af tagetagen fremstår med nyere overflader herunder tæppe-, linoleum- og flisegulve, tapetserede vægge og nyere pladedøre.

Miljømæssig værdi

Helligåndshusets miljømæssige værdi knytter sig til bygningens fritliggende placering i den middelalderlige bydel i Randers ud til den smalle Skolegade og Erik Menveds Plads, hvor den med sin anselige størrelse, det karakterfulde murværk og de kamtakkede gavle, der giver bygningen en udpræget opadstræbende karakter indtager en markant plads i Randers middelalderlige byrum, hvorved den bidrager til den historiske stemning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Helligåndshuset knytter sig til bygningens lange historie, der rækker tilbage til før reformationen, hvor bygningen fungerede som omsorgshjem for ældre, syge og fattige og var en del af Helligåndsordenens kloster.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til arkitekten Hack Kampmanns restaurering af Helligåndshuset i slutningen af 1800-tallet, der i både det ydre og det indre har en udpræget historicistisk karakter, hvor Kampmann dels har tilbageført bygningen til middelalderlig karakter med kamtakkede gavle dels har anvendt nye dekorative indslag med inspiration fra middelalderen. De nye bygningstilføjelser er en fortolkning af middelalderlige tematikker, herunder kamtakkede gavle, svalegangen, de kraftige egetræsdøre samt de forskellige dekorative tilføjelser som inskriptioner med gotiske bogstaver samt de kobberudførte fuglemotiver, dørenes låsekasser. Motiver, der alle vidner om datidens historicistiske stilidealer, hvor der i Helligåndshuset anvendes middelalderlige stilistiske virkemidler og tematikker.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Helligåndshuset ligger i det ydre i den høje markante enlængede bygning i to etager med kamtakkede gavle, med skorsten i den nordre gavl og rødt teglhængt tag og vindskedernes træudskæringer. Desuden er der en arkitektonisk værdi i de senere tilføjelser, herunder træsvalegangen, kobbernedløbsrør med fugledekorationer, samt tagrender prydet med kobberfigurer samt de solide egetræsdøre med detaljer. Helligåndshusets mursider, der med sine murankre og sit sortglaserede mønstermurværk og forskellige nuancer af røde sten danner et levende spil i bygningens facader har ligeledes stor arkitektonisk kvalitet.

I det indre knytter den arkitektoniske værdig sig til den enkle grundplan med klart definerede rum, herunder forrummet, den store forsamlingssal og de to mindre sale i stuen og første stokværk og til granitstenstrappen, der markant sammenbinder etagerne.

Der knytter sig ligeledes arkitektonisk værdi til de rundbuede døråbninger, de dybe vinduesåbninger samt vægnicher, det synlige bjælkelag med knægte og den øvrige bærende konstruktion med udskæringer. Hertil kommer de kraftige fyldings- og revledøre med gerichter og messinggreb. Den gennemgående farveholdning for det malede træværk, herunder vinduer, vindueskarme, døre, loftsbjælker giver interiøret et helstøbt udtryk. De dekorative kalkmalerier med gotisk skrift, stjernemotiver samt mørkerøde tern, og de hvidpudsede og kraftige mure med nichedannelse ved vinduespartierne bidrager ligeledes til bygningens solide og karakterfulde fremtræden.

Overordnet lader den sammenhængende materialeanvendelse og de anvendte stilistiske virkemidler, der både præger bygningens ydre og indre, bygningen fremstå som et samlet karakterfuldt hele.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links