Befolkningsudviklingen i Hjerm 1921‑2018.

.

I Hjerm med kirke fra middelalderen levede folk i anden halvdel af 1800-tallet især af landbrug og fiskeri. Med åbningen af jernbanen mellem Holstebro og Struer i 1866 fik Hjerm station. Der blev opført et eksportslagteri i 1885 og et andelsmejeri i 1886; derudover var der købmandshandel og gæstgiveri. Skolevæsenet blev udbygget i årene 1900‑10, og i 1904 blev der også bygget en ny kirke, Hjerm Østre Kirke.

Hjerm fik andelsvandværk i 1922, og året efter blev der opført et missionshus. Kroen brændte i 1926, men blev genopbygget. Forsamlingshuset blev opført i 1929, og mejeriet nyopført i 1931. Efter 1950 skete der en udbygning af byen med bl.a. alderdomshjem og udvidelse af forsamlingshuset. Hjerm Møbelfabrik åbnede i 1953, men lukkede igen i 1978. Hjerm Maskinfabrik blev grundlagt i 1961.

I årtierne efter 1970 blev Hjerm udbygget, og der var da særlig vægt på lav og åben bebyggelse. Befolkningstallet steg fra 647 i 1970 til 1.141 i 2006. I 2007 var hele byarealet udbygget, og det blev derfor besluttet at udvide med et areal øst for Højgårdsparken.

Videre læsning

Læs mere om Hjerm

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie