Indbyggerne i Hvidbjerg med kirke fra middelalderen levede primært af landbrug og lettere industri i anden halvdel af 1800-tallet. I 1882 fik Hvidbjerg en station på Thybanen mellem Thisted og Struer, og der voksede herefter en stationsby op med bl.a. kro og apotek. I 1892 fik byen et amtssygehus, og i 1896 blev fællesmejeriet flyttet fra Barslev til Hvidbjerg. I 1906 fik byen elværk, og der begyndte at komme mere industri; desuden fik Hvidbjerg en bank i 1912.
I 1921 var der 712 indbyggere, og dette tal var i 1970 vokset til 994. Der var i denne periode stigende beskæftigelse inden for håndværk og industri som fx fremstilling af trævarer og kemisk-tekniske produkter, møbelvirksomheder og beton- og maskinfabrikker. Dertil kom øget beskæftigelse inden for transport. En del levede dog stadig af landbrug. Centralskolen fra 1940 havde kost- og realafdeling; her havde også Teknisk Skole lokaler.
Efter 1970 blev Hvidbjerg udbygget med både bolig- og erhvervsområder, særligt i den syd- og sydøstlige del af byen, og indbyggertallet nåede i 2006 op på 1.214. I 1991 blev der afsat et areal til centerformål, men med krav om, at fremtidige boliger skulle bygges i harmoni med omgivelserne. I 2002 blev tre børnehaver fusioneret i én samlet bebyggelse i Sønderlandsgade.
