Broholm voldsted. Voldstedet består af to holme, beliggende i en lille sø. Den mindre holm, hvorpå den i henhold til bygningsfredningsloven i kl.A fredede hovedbygning ligger, er adskilt fra den større, ladegårdsholmen, af en vinkelformet grav, hvorover der i nord og vest fører broer. I nord er ladegårdsholmen skilt fra det faste land ved en grav, hvorover fører en bro. De på vedlagte skitse markerede bygninger på ladegårdsholmen er delvis nedrev- ne. Voldstedets øvrige sider begrænses af søen, og kanterne er delvis stensatte. Voldstedet benyttes iøvrigt som have og gårdsplads. Det fredede areals form og udstrækning fremgår af vedlagte skit- se, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. De eksisterende bygninger og broer berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Bortset fra friholdelse for grøde og lignende må oprensning af gravene samt forsætlig ændring af vandstanden kun ske efter forudgående henvendelse til rigsantik- varen. Voldstedet kan iøvrigt benyttes som have og gårdsplads i samme omfang som hidtil.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
