Sagfører Anders Olesen forærede jord til De Kellerske Anstalter i Hammer Bakker, hvor man i 1915 oprettede et forsorgscenter. I 1916 åbnede Vodskov Aandssvageanstalt både et kvindehjem og et mandshjem. Senere kom flere bygninger til.
.

I det naturskønne Hammer Bakker i Vodskov nær Nørresundby ligger den såkaldte institutionsby, der består af omkring 40 små og store bygninger spredt over et større område i skoven. De ældste bygninger er tegnet af Andreas Clemmensen, primært i et klassicistisk udtryk. Tegnestuen C.F. Møller har i perioden 1924 til 1980 opført en række andre bygninger. Bygningerne har nøgterne bygningskroppe, der tilpasser sig terrænet og står velproportionerede med røde mursten og tagsten. En nyere bygning fra 2006 er tegnet af Friis & Moltke A/S og opført som et længehus, der indgår i vellykket samspil med de andre institutionsbygninger og den omgivende natur i Hammer Bakker.

Videre læsning

Læs mere om Uddannelse, sundhed og omsorg i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg