Julius Exner

Julius Exners idylliske scener med rødkindede danske bønder i farverige egnsdragter og interiører er velkendte. Langt ind i 1900-tallet har hans skildringer, specielt Besøget hos bedstefar fra 1853 gennem grafiske gengivelser nydt stor udbredelse og popularitet. Oprindelig havde E. bestemt sig for at blive historiemaler. Den herskende nationalfølelse i 1800-tallet og et købedygtigt handelsborgerskab gjorde imidlertid genremaleriet til tidens populæreste udtryksform, og Exner blev som flere af sin samtids kunstnere genremaler. Dyrkelsen af det nationale med bondestanden som aktør var kendt som genre i datidens litteratur og teater. Chr. Winthers Træsnit (1. udg. 1821) og vaudevillen En søndag på Amager af Johanne Louise Heiberg (1848) er eksempler herpå.

Inden for billedkunstens område var det kunsthistorikeren N.L. Høyen, der opfordrede til at skildre folkelivet i den nationale sags tjeneste. Det var ligeledes ham, der gjorde E. opmærksom på Amagerbøndernes særpræg. Fra begyndelsen af 1850erne hentede han sine motiver herfra. Skildringerne var i første omgang en form for etnografisk registrering af karakteristiske og ikke mindst maleriske klædedragter og interiører. Men snart blev idyllen icenesat og forsynet med en anekdote som regel af humoristisk art. Selve fremstillingsformen var teaterscenens, der bl.a. kendtes fra Marstrands Holbergfremstillinger. Dens mål var gennem aktørernes overartikulerede bevægelser og mimik at gøre fortællingen let fattelig. E. mestrede de figurrige optrin, og anekdoten skabte sammenhæng mellem personerne. Lokalkoloritten med flere gennemgående farver i klædedragt og interiør gav malerisk sammenhæng i detaljerigdommen. Og endelig samlede det indfaldende lys fra et vindue eller en åbentstående dør sceneriet i et blødt stemningsbefordrende skær. E.s billeder med enkeltfigurer fordybet i hverdagssysler og hans lysvirkninger vidner om hans studie af nederlandsk genremaleri. I udformningen af de større genrescener hentede han inspiration i tyske bondelivsskildringer.

Ud over motiver fra Amager og enkelte fra den såkaldte Hedeboegn kom Fanø til at udgøre den anden store motivgruppe. Her fandt han i slutningen af 1870erne rester af en fjern og uddøende egnskultur, som leverede nyt malerisk stof til hans billeder lige til hans død. Trods efterspørgslen på de populære skildringer fra Amager og Fanø malede Julius Exner også lejlighedsvis portrætter og enkelte genrescener fra bl.a. Italien (1857-58) og fra Vadstena og Dalarne (1863 og 1864), hvis hjemstavnskultur Marstrand tidligere havde dyrket. Endelig skal E.s venetianske billede En gondol fra 1859 fremhæves. Sammen med det tidlige Fra Kunstakademiets figursal, 1843, dokumenterer disse billeder et mere alsidigt talent end bondelivsskildringerne lader ane.

Exner, Johan Julius, 1825-1910, maler. *30.11.1825 i Kbh., ?15.11.1910 smst., begr. smst. (Holmens). Forældre: Musiker Johann Gottlieb E. fra Bøhmen og Karen Jørgensdatter. ~15.6.1863 i Kbh. med Inger Henriette Sophie Jensine Ringsted, *30.5.1833 smst., ?10.1.1915 smst., datter af kapt., senere major Hans Christian Vilhelm R. og Vibeke Christiane Hofmann.

I malerlære; opt. Kunstakad. Kbh. april 1839, modelsk. 4.7.1842; lærte hist.mal. af J.L. Lund og senere af C.W. Eckersberg; lille sølvmed. 29.12.1843; st. sølvmed. marts 1845.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Anton Eduard Kieldrup
• Frederik Rohde
• Frederik Vermehren
• Thorald Læssøe
• Vilhelm Kyhn
• Vilhelm Petersen

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon