Himmelfarten.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1190-1380 (1275-1375 Tidlig gotik og 1175-1275 Senromansk). Malerierne er malet af Næstvedværkstedet (o. 1375) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Ribbekryds.

.
Noli me tangere, kvinderne ved graven.
.

Kalkmalerierne i Førslev Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, dagligliv og Jesu barndomshistorie. Malerierne viser Kristus/Jesus (Guds søn), Thomas (Apostel), Magdalene (Jesu ledsager), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Maria (Jesu moder), Josef (Marias trolovede/mand), våbenskjolde, engle, dyr, dyder og laster og gestlige og verdslige stiftere. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, rankeslyngornamenter, planteornamentik borter, geometriske borter, arkitektur og imitationer. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, stjerne, træ og busk, knækbånd, menneske, dyr og væsen, mæander, palmette og musetrappe.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Meget bevaringsværdig" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede kulturhistoriske vurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Bevaringsværdig". To udsmykninger i koret fra hhv. o. 1200 og o. 1380 vidner om, hvordan koret har været udsmykket gennem flere hundrede år. Den romanske udsmykning kan delvis have stået fremme efter hvælvslagning og som del af den gotiske, hvilket er usædvanligt. Over hvælv er bevaret svage farvespor på triumfvæggen efter den romanske udsmykning, der fortæller, at også denne del af kirken, sandsynligvis også sydvæggen, har været udsmykket samtidigt med nordvæggen.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne over hvælv. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne i kirkerum er "Mulig behandlingskrævende". Malerierne på korets hvælv og vægge samt i korbuen er generelt tilsmudsede, og de romanske malerier på korets nordvæg og i korbuen har mange svindrevner. Der er risiko for, at malepudsen kan have mistet sin vedhæftning til underlaget, hvilket bør kontrolleres. Tilsmudsningen, som er mest i øjenfaldende i hvælvets gotiske malerier, kan måske henføres til en tidligere istandsættelse og muligvis være opstået i forbindelse med afvaskning med vand. Derved kan en del af snavset være blevet vasket ind i underlaget. Dette får hele hvælvet til at fremstå smudsigt. Der er ingen synlige aktive skader. Der er placeret stearinlys i stolegavle og en syvarmet lysestage ved triumfvæg. Der skal gøres opmærksom på at tilsodning fra brug af levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriers bevaring. (Tilstand maj 2007). Over hvælv er bevaret maleri på triumfvæggen. Flest farvespor ses på triumfvæggen mod nord. Overfladen er nedbrudt formentlig på grund af salte. Malepudsens vedhæftning til underlag er god på triumfvæggen mod nord, men har behov for sikring mod syd. (Tilstand marts 2007). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Førslev Kirke har romansk kor og skib opført i rå og kløvede marksten med hjørner og åbninger i uregelmæssigt tildannede kvadre. I senromansk tid er skibet forlænget mod vest med et fag i granitkvadre. Koret er overhvælvet i anden halvdel af 1300-tallet, mens skibet o. 1500 forhøjedes og fik tre forskelligt udførte hvælv: stjernehvælv i østfaget, halvt stjernehvælv i midterfaget og 8-ribbet hvælv i vestfaget. O. 1500 er korets østgavl og en oprindelig apsis erstattet af en østforlængelse i munkesten med samtidigt hvælv (senere udskilt som sakristi). Fra o. 1500 er vesttårnet i munkesten og granitkvadre med samtidigt hvælv. Nordkapel fra o. 1600 i røde mursten med samtidigt ottedelt krydshvælv.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links