Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib og tårn. Malerierne er dateret til 1390-1630 (1375-1475 Gotik, 1475-1550 Sengotik og 1550-1630 Renæssance). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne i Højerup Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Jesu barndomshistorie og Kristi lidelse, død og opstandelse. Malerierne viser Kristus/Jesus (Guds søn), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Maria Salome (Medlem af Den Hellige Familie), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Thomas (Apostel), Abraham (Patriark), Isak (Patriark), Jørgen (Helgen, ridder), Kristoffer (Helgen, kæmpe), Olav den Hellige (Norsk konge), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), Tobias (Tobits søn), moraliteter, fabler og talemåder, fabelvæsener og fantasivæsener, mænd, kampscener, dyder og laster, engle, dyr og bomærker. Derudover indeholder kalkmalerierne andre ornamenter, geometriske borter og rankeslyngornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, passerroset, blomst (naturalistisk) og ranke og blad.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. En usædvanlig sammensætning af motiver på skibets vægge, der vidner om et ukendt men sandsynligvis nøje gennemtænkt teologisk program. I tårnet en enkel sparredekoration samt et renæssance rankeværk i tårnbuen.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Malerierne på alle skibets vægge er voldsomt angrebet af både grønalger og lyserøde bakterier. Der forekommer fugtskader, ligesom der formentlig er saltnedbrydning på triumfvæggen og nordvæggen. Malerierne er nænsomt restaureret og fremstår generelt meget autentiske. Bevaringstilstanden for malerierne i tårnet er generelt set tilfredsstillende, dog ses saltskader i tårnets sydøstre hjørne.

Kirken

Højerup Kirke, der står på Stevns klint, bestod oprindeligt af unggotisk kor og skib fra ca. 1250-1300, bygget i kridt. Koret styrtede ned ved et klinteskred i 1928. Sakristiet på skibets nordside er opført i kridt og med samtidigt hvælv og vist nok fra 1400-tallet. Vesttårnet fra o. 1500 med samtidigt hvælv og trappehus mod nord er overvejende i kridt, men tårnbuens stik er i munkesten. Det sengotiske våbenhus mod syd er overvejende i munkesten, men bæltemuret med kridt.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links