Korsbæringen.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib, korsarm og sideskib. Malerierne er dateret til 1275-1525 (1275-1375 Tidlig gotik, 1475-1550 Sengotik og 1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Martin Malers værksted (o. 1400-1420) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Våbenskjoldfrise.
.
Udsmykninger fra tre forskellige perioder. Våbenskjold fra yngste udsmykning.
.

Kalkmalerierne i Sorø Klosterkirke forestiller scener fra det nye testamente og Jesu barndomshistorie. Malerierne viser Matthæus (Evangelist), Lukas (Evangelist), Markus (Evangelist), Johannes (Evangelist), Erasmus (Helgen, biskop), Johannes (Apostel), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Maxentius (Romersk kejser), Kristoffer (Helgen, kæmpe), vrængefigurer og masker, indskrifter, fabelvæsener og fantasivæsener, våbenskjolde, dyr og indvielseskors. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, andre borter, imitationer og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, ranke og blad, stjerne, træ og busk, menneske, dyr og væsen, musetrappe, cirkel, firkant, rombe og trekant, blomst (naturalistisk og stilistisk), bånd, palmette, trappe, knækbånd, frugt og bær, cirkelslag og bueslag.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. I kirken er kun bevaret få enkeltstående udsmykninger, som ikke er opmalede under den store istandsættelse i 1871-1873. På enkelte piller ses malerier med scener, som formentlig har fungeret som udsmykninger over sidealdre. Den store figurrige korsbæringsscene længst mod syd i søndre sideskib er af en særdeles høj kunstnerisk kvalitet i dansk sammenhæng. Hvælv og vægges udsmykning, herunder skjoldfrisen, er en genopmaling fra den store istandsættelse, men er inspireret af spor af den oprindelige udsmykning fra sidste halvdel af 1200-tallet. Konservator J. Kornerup forsøgte i datidens ånd at føre udsmykning tilbage til sin oprindelige skikkelse. Sideskibenes ribbe og søjledekoration er ikke medtaget i registreringen, da der ikke findes dokumentation for, hvordan de oprindeligt kan have set ud. Det skønnes, at de ved restaureringen i 1871-1873 er malet i harmoni med hovedskibets udsmykning.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Malerierne i kirken er generelt meget tilsmudsede. Partielt er aktive saltskader fortrinsvis i korsskæringens og skibets hvælv. Derudover ses i flere af skibets hvælv kraftige revnedannelser. Langs gjordbuen mellem skibets 4. og 5. fag en særdeles stor sætningsrevne.

Kirken

Sorø Klosterkirke, der i middelalderen udgjorde den nordlige fløj i et cistercienserkloster, er opført i munkesten (kun iblandet få granitkvadre i bl.a. soklen) efter en samlet plan ca. 1162-1200. Kirken består af langt midterskib med to lavere sideskibet, etskibet kor med ret afslutning samt enskibede korsarme, der hver har to kapeller på østsiden. Dertil slutter sig et lille, hvælvet samtidigt kapel i hjørnet mellem nordre sideskib og korsarm. I 1867 blev det romanske kor nedrevet og genopbygget. Korsarmskapellerne har samtidige tøndehvælv, hvoraf de to sydlige er ommuret i nyere tid. Sideskibene og tværskibene er fra starten planlagt med hvælv, mens midterskibet og korsskæringsfaget først fik hvælv efter en brand i 1247. Nordre korsarms hvælv er delvist ommuret i 1859-60. Ved den søndre korsarms sydgavl er to sammenbyggede rum (nu kapeller), der er opført før 1247 og er rester af det middelalderlige klosters østfløj. Kapellet mod vest har samtidigt krydshvælv, mens det østre har fire samtidige ribbeløse hvælv, der bæres af en søjle midt i rummet. Den nuværende tagrytter over korsskæringen er fra 1870-71. Nyopført tilbygning mod nord, ud for nordre korsarm fra 2007.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links