Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib. Malerierne er dateret til 1150-1275. Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne er bevaringsværdige. Sammen med stukglorierne på triumfvæggen nede i kirken, synlige under kalken, er den øverste del af en stukglorie over hvælv på samme væg med til at vise, at der allerede i romansk tid har været udsmykning af dette vigtige vægparti.

Over hvælv er bevaret fragment af stukglorie på skibets triumfvæg. Fragmentet er velbevaret, om end farvespor fremstår svage. Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til fragmenternes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Vandborg Kirke har romansk kor og skib opført i granitkvadre på en dobbeltsokkel og et vesttårn af munkesten og genanvendte kvadre, formentlig fra 1400-tallets sidste årtier. Omtrent samtidigt blev på korets nordside opført et sakristi af genanvendte kvadre. I senmiddelalderen blev koret overhvælvet af et krydshvælv med forlæg indhugget i murene, og skibet fik sandsynligvis o. 1520 indbygget tre seksdelte krydshvælv. Sakristiet har senere fået indbygget et ribbeløst krydshvælv. Tårnrummet blev i 1800-tallet indrettet til våbenhus. Kor, skib og sakristi står i blank mur, mens tårnet er hvidkalket.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links