Tekstilgengivelse i fem formentlig sammensyede felter.

.

Fakta

Malerierne er placeret i apsis, kor, kapel og hovedskib. Malerierne er dateret til 1100-1525 (1080-1175 Romansk og 1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Uidentificeret scene med to stående personer, kun nedre del kan ses.
.

Kalkmalerierne i Veng Klosterkirke forestiller dyr og andre personer. Derudover indeholder kalkmalerierne planteornamentik borter, arkitektur og draperier. De ornamentale detaljer viser motiverne menneske, dyr og væsen, ranke og blad.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Særdeles bevaringsværdig" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede kulturhistoriske vurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Bevaringsværdig". De meget tidlige romanske kalkmalerier i apsis og kor er på trods af bevaringstilstanden særdeles vigtige for forståelsen af den tidlige romanske periodes kalkmalerier. I søndre kapel står en enkelt sengotisk passerroset fremme. Over hvælv er bevaret enkelte farvespor på korets vestvæg og nordvæg samt skibets triumfvæg og sydvæg.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne over hvælv. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne i kirkerum er "Mulig behandlingskrævende". Kalkmalerierne i apsis og på alterbordsforside er i en generelt tilfredsstillende bevaringstilstand. Rosetten i sidebygningen er ikke restaureret. Partielt er farvelag gået tabt, og der er enkelte mindre revnedannelser (April 2017). Over hvælv er bevaret farvespor efter kalkmalerier i kor og skib. Fragmenterne på triumfvæggen og skibets sydvæg er nedbrudt af salte, og kun få farvespor er synlige. Malepudsen på skibets sydvæg sidder løs. På korets vestvæg og nordvæg er farvelaget fragmentarisk bevaret, men den glittede malepuds er til gengæld bevaret i større udstrækning, om end stærkt nedbrudt af salte på de nederste dele (September 2015).

Kirken

Veng Klosterkirke er oprindeligt en del af et benediktinerkloster fra omkring år 1100. Dette oprindelige anlæg omfatter apsis, kor, skib, vestfag og sidebygninger. Apsiden står med en samtidig kvartkuglehvælving. Murene er opført i frådsten, der på ydermurene er kvaderdannede og har skråkantsokkel på et markstensfundament. Skibets vestligste fag stod indtil senmiddelalderen som den nedre del af vesttårn. Tårnrummet og delvist det andet stokværk blev da inddraget som vestforlængelse af skibet, der nu fungerer som forhal. Trappehuset i vest er en rest fra tårnbygningen. Sidebygningerne ved den nordre og søndre side af skibets østfag er begge i to etager og med østvendte apsider. Den nordre sideapsis står med samtidige halvkuppelhvælvinger i begge sine etager. En række senmiddelalderlige ændringer blev udført fra slutningen af 1400-tallet og ind i 1500-tallet. Kor, skib og vestforlængelse fik indbyggede krydshvælv, et våbenhus af munkesten blev tilbygget på skibets sydside samt et tårn ovenpå den søndre sidebygning. Det tilføjede sydtårn er rejst helt i munkesten. Hele kirken står hvidkalket.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Skanderborg Kommune

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links