Karnaphuset, Rønne

Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Efter restaurering
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.
Karnaphuset, Rønne
.

Karnaphuset, Rønne ligger på Østergade 2 i Bornholms Regionskommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Karnaphuset blev opført i 1753 som del af en stor skippergård, der strakte sig i 19 fag fra Kirkepladsen op ad Østergade og havde tre til fire udhuslænger. Gården blev opført af købmand og håndværker Johannes Lorentzen Abroe i stedet for en eksisterende bygning på stedet, der havde fungeret som del af en skovriddergård siden 1600-tallet. Stuehuset blev i perioden 1852-58 udstykket i tre dele. Karnaphuset udgør de seks midterste fag af det oprindelige stuehus. Resten af ejendommen blev langsomt udstykket i mindre dele. Karnaphuset var tidligere også kendt som Klokkergården, da klokker Jochum P. Kofoed boede i huset med sin kone og deres 10 børn. Omkring 1900 blev der opført et sidehus til køkken, vaskehus og lokum. Da Klokker Kofoed overtog huset var karnapstuen udstyret med såvel fliser og paneler som den ses i dag, mens der i den tilstødende stue var paneler. Huset var i familien Kofoeds eje frem til 1987. I den følgende periode forfaldt bygningen. Kulturstyrelsen overtog ejendommen i 2004 for at restaurere den, hvorefter den blev solgt til en privat ejer. Sidebygningen blev revet ned og erstattet med en moderne tilbygning i 2007 tegnet af arkitekt Mette Maegaard Nielsen .

Beskrivelse

Karnaphuset ligger som en del af husrækken i Østergade nær Kirkepladsen og tæt på havnen. Bag forhuset er en gård og en have samt en nyere sidebygning. Bygningen er opført i seks fag sorttjæret, bindingsværk i én etage med gennemstukne bjælkeender over en sorttjæret, høj og pudset sokkel. Tavlene er pudsede mod gaden, vandskurede mod haven og kalkede med jernvitriolkalk. Mod haven ses der få kampesten i soklen. Tømmeret er flere steder fornyet. Taget er et næsten ubrudt, teglhængt tag, og i rygningen er der to murede skorstenspiber med sokkel og krav. Mod gaden er en etfags karnap med spidsbuet gavl, hvori der sidder en traditionelt udført, oval og todelt rude. Karnappen inddækkes af musetrapper. Mod haven er en tre fag bred, halvvalmet gavlkvist samt en blyinddækket saddeltagskvist med trekantsgavl, og under tagskægget er profilerede skalke. Det søndre fag er grundmuret og afsluttes med en muret hovedgesims. Forhuset er smallere i de to østre fag end i de resterende, hvorved gavlkvisten her er tre fag dyb. Der er hovedindgang fra gadesidens vestre fag via nyere granittrin og en ældre, tofløjet fyldingsdør med tredelt overvindue. I forbindelse med døren er en ældre ringeklokke. Fra haven er der adgang i det søndre fag via en traditionelt udført fyldingsdør med ruder i den øverste fylding og herfor en forsatsdør i form af en nyere, men traditionelt udført bræddedør. Vinduerne er grønmalede, traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underrammer og sålbænke af træ. I gavlkvistens overgavl er et nyere, men traditionelt udført, torammet og trerudet vindue med koblede rammer, og i karnappens sider mod gaden er etrammede vinduer med todelte rammer. I det indre er en ældre grundplan genkendelig med adgang via en gennemgående forstue og et langsgående hovedskillerum, der opdeler boligen i en karnapstue mod gaden og køkken og depoter mod haven. I det østre fag er en gennemgående stue, hvorfra der er adgang til bad og værelse i det nye sidehus. Fra forstuen er der adgang til tagetagen via en ældre ligeløbstrappe ved udskåren håndliste og balustre i træ. Tagetagen er indrettet med en lang fordelingsgang, to værelser, badeværelse og depoter. Det indre er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning. Gulvene er brædde- og teglstensgulve, væggene pudsede, og lofterne udgøres af loftsbrædder, der i de fleste rum bæres af synlige loftsbjælker. I tagetagen er ligeledes bræddevægge og bræddebeklædte vægge. Endvidere er der bevaret et ældre interiør, særligt i karnapstuen, der fremtræder med brystnings-, hel, og pilasterpaneler, fyldingsdøre med gerichter, hængsler greb og dørstykker, flisebeklædte vægge samt forgyldte lister under bræddeloftet, der bæres af profilerede loftsbjælker. En ældre etageovn står foran et rundbuet, marmoreret felt indrammet af kanellerede og udskårne træskærerarbejder. Af øvrige bevarede ældre bygningsdele og -detaljer skal nævnes revle- og fyldingsdøre med gerichter, hængsler, greb, et bukkehornsbeslag, låsekasse og brystningspaneler.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til karnaphusets beliggenhed i Østergade tæt på kirkepladsen, hvor bygningen i kraft af sin materialeholdning og proportionering indgår som en integreret del af gadens ældre bebyggelse, og dermed bidrager ejendommen væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde købstadsmiljø i Rønnes ældre bykerne. Karnappen udgør endvidere et særegent element i gaden, der spiller fint sammen med gadens ældre, men varierende husrække.

Kulturhistorisk værdi

Karnaphusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en reminiscens fra den oprindelige, store skipper- og købmandsgård, hvor forhuset samlet bestod af nabohusene mod både øst og vest. Den tidligere sammenhæng med bygningen mod vest, ned mod kirkepladsen, er stadig tydelig, mens den oprindelige sammenhæng med det nu grundmurede nabohus mod øst er sværere aflæselig. Oprindelsen som skipper- og købmandsgård er endvidere aflæselig i den bevarede karnap, hvorfra skipperen eller hans kone kunne holde øje med aktiviteterne på havnen ligesom karnapstuens fine interiør fra omkring år 1830 vidner om, at Karnaphuset oprindeligt var del af en større bygning. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig også til konstruktionen i kraftigt tømmer uden skråstivere og gennemstukne bjælkeener, høj sokkel og murede tavl, hvilket er karakteristisk for 1700-tallets bornholmske bindingsværk på større og rigere gårde. Formentlig har bygningen også været opført med fodrem. Mens vinduerne og den klassicistiske hoveddør eller bedstdør er karakteristiske for 1800-tallet. Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til de genkendelige dele af en ældre grundplan der ses i den tværgående hovedskillevæg og i karnapstuen samt til den traditionelle placering af stuer mod gaden, køkken mod haven samt værelse i gavlkvisten. Karnapstuen udgør endvidere en kulturhistorisk værdi i sig selv i kraft af det gennemførte klassicistiske og prægtige interiør fra omkring år 1830 med paneler, pilastre, træskærerarbejder og dørstykker. Ligesom de blå/hvide hollandske fliser, som er købt på auktion efter et skibsforlis, er karakteristiske i skippersamfund. Ikke mindst er karnappen den sidste bevarede karnap af sin type mod gaden, en bygningsdel der ellers har været udbredt på de større købmandsgårde i Rønne .

Arkitektonisk værdi

Karnaphusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningskroppen i kraftigt bindingsværk med karnap mod gaden, næsten ubrudt tag med to skorstenspiber. Bygningen fremtræder mod gaden karakterfuld i kraft af den rundbuede karnap. Tagfladen og den høje sokkel fastholder den mættede facade med de mange vinduer og det taktfaste, kraftige bindingsværk. Den rundbuede karnap med spinklere bindingsværk og ovalt vindue i den øvre del tildeler, sammen med den fine, tofløjede hoveddør, et yderligere delikat lag til facaden, hvormed karnaphuset fremtræder som en særegen og oplevelsesrig bygning trods den forholdsvis lille størrelse. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig til det velbevarede, helstøbte interiør, hvor særligt karnapstuen fremtræder prægtig og med en høj håndværksmæssig kvalitet, hvilket har stor betydning for den samlede arkitektoniske værdi.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links