Kirke, mv., Sct. Hans Kirketomt

kirkeruinen set fra vest

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

oversigt, set fra NNV

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

dyreaktivitet i fortidsmindets overflade

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune: Roskilde Kommune
Fredningsstatus: Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer: 322712
Sted- og lokalitetsnummer: 020410-33
Anlæg: Kirke, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Ødekirkegård, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Vej, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Bygning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Kogegrube, Oldtid (dateret 2350 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Bygning, Middelalder (dateret 1400 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Hegn/gærde, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Historisk Tid (dateret 1400 e.Kr. - 1700 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sct. Hans Kirkegård. Sct. Hans Kirkegård måler ca. 47 m i nord-syd og 39 m i øst-vest. Dette mindesmærke skal bevares i sin nuværende stand og brug som græsklædt eller dyrket jord og må ikke ændre karakter ved bortgravning, planering, tilplantning eller på nogen anden måde forandres uden tilladelse af Na- tionalmuseet og fredningsnævnet i forening. Den på kortet med grøn linie markerede, regulerede kirketomt skal inden for de angivne grænser henligge urørt under Na- tionalmuseets varetægt, således at intet fortages derved uden museets billigelse.

Undersøgelseshistorie

1943: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceSct. Hans kirkegård måler ca. 47 m i nord-syd og 39 m i østvest. Dette mindesmærke skal bevares i sin nuværende stand og brug som græsklædt eller dyrket jord og må ikke ændre karakter ved bortgravning, planering, tilplantning eller på nogen anden måde forandres uden tilladelse af Nationalmuseet og Fredningsnævnet i forening. Den på kortet med grøn linie markerede, regulerede kirketomt skal indenfor de angivne grænser henligge urørt under Nationalmuseets varetægt, således at intet foretages derved uden museets billigelse.
1943: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSct. Hans Kirkegård. Kirkeruins fundamenter ses i udgravet lavning, ager udenom. En sti fører forbi koret. Den ligger ca 100 m offentlig vej, på bakkeskråning ned mod Roskilde Fjord, neden for Domkirken. Fundament græsbevokset , der anes dog fundamentssten gennem vegetationen, dets overkant ligger ca 0.5 m under terræn. Bevoksning: 1982: Græs
1994: Museal udgravning - Roskilde Museum
1995: Uspecificeret aktivitet - Roskilde Museum
1997: Analyser af materiale - Roskilde Museum
2002: Registreringsprojekt/ødekirker - Roskilde Museum
2003: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2005: Museal udgravning - Roskilde MuseumUdgravning af et ca. 1000 kvadratmeter stort felt omkring senmiddelalderlig kannikeresidens. Der blev påvist ruin af teglstenskælder og syldstenshus. begge bygninger menes at være opført omkring 1400. Der blev afrømmet et større felt med henblik på at påvise matriklens grænser mod nord, syd og vest. Mod syd fantes et stolpebygget hegn mod Skt. Hans kirkegård, og mod nord forekom en vandgrav som afgrænsning. Den vestlige del af feltet var karakteriseret af større gruber, med oldsager fra 1000-tallet til 1600-tallet. Mod syd var der spredte stenbrolægninger, der synes at tilhøre den sidste episode på stedet. De lå ovenpå et stort fyldskifte, der bl.a. viste sig at være opfyldte lertagningsgruber, dateret til 1500-1600-tallet. Blandt stolpehullerne kunne fire placeres i en regelmæssig firkant, der sandsynliggør tilstedeværelsen af en lille bygning sydvest for syldstenshuset.
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om