Faktaboks
- Kommune
- Roskilde Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 322760
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020410-266
- Anlæg
- Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1920 e.Kr.)
Genforeningssten, Roskilde Bypark
oversigt, set fra stien i øst
Genforeningsstenen i nichen i hækken, set fra syd
beton på bagsiden
Original fredningstekst
Mindesmærke, genforeningssten. Mindesmærket består af to sten. Dels en 220 x105 x 75 cm høj uforarbejdet granitsten, samt en nedgravet fodsten i granit, med indskriptionen: SØNDERJYLLAND 1864 1920
Undersøgelseshistorie
- 2018
- Museal besigtigelse - Roskilde MuseumRoskilde Bypark Ved den sydøstlige indgang til Byparken, fra Frederiksborgvej, står en høj natursten. Den står på den nordlige side af stien, i en lille niche i hækken, og måler ca. 220 cm i højden, ca. 105 cm i bredden og ca. 75 i tykkelsen. Delvis jordfast og delvist sat i beton. Naturstenen ser meget speciel ud. Den er amorf med mange folder og fordybninger. Det er en rød, brun og grå granitsten, som til dels er lagdelt og derfor kommer til at ligne en stor flamme, eller en moderne skulptur. Foran denne, ligger en jordfast grå granitsten, hvis overflade kun lige rager op over græsfladen. På denne fodsten står inskriptionen: SØNDERJYLLAND 1864 – 1920 Mindestenen blev oprindeligt rejst ved restaurationen i Roskilde Bypark. Den uforarbejdede natursten blev skænket af hofjægermester Havsteen, Maglegaard, og den blev rejst af fotograf cand. phil. Hude. Imidlertid havde Roskilde kommune svært ved at acceptere stenen som en genforeningssten, idet den var rejst af en enkeltperson, samt at der ikke var foretaget en afsløringsceremoni. Mindestenen blev kaldt den slesvigske sten. Hude døde i 1929, og herefter blev stenen flyttet til dens nuværende placering.
- 2018
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Genforeningssten
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
