Tidligere kongegrave markeret i fortovsbelægninge
.
Korets placering
.
Klosteret set mod nord
.

Faktaboks

Kommune
Odense Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
361614
Sted- og lokalitetsnummer
080407-66
Anlæg
Kirkegård, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Embedsbolig, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Kirke, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Affaldsgrube, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Brønd, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1299 e.Kr.); Kulturlag, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1799 e.Kr.); Klosteranlæg, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: 544a og umatr. gadeareal (Jernbanegade) af Odense bygrunde. Vestfløjen af Gråbrødre kloster. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af vestfløj- en af Gråbrødre kloster må ikke fjernes, ændres eller beska- diges på nogen måde.

Undersøgelseshistorie

1981
Museal udgravning - Odense Bys Museer
1985
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1985
Museal besigtigelse - Odense Bys Museer
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVestfløjen af Gråbrødre Kloster. Underjordisk ruin. Intet at bemærke.
1990
Museal udgravning - Odense Bys Museer
1990
Byggeri og anlæg - Bymuseet Møntergården
1990
Museal prøvegravning - Bymuseet Møntergården
1997
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2002
Registreringsprojekt/ødekirker - Odense Bys Museer
2007
Byggeri og anlæg - Odense Bys MuseerDer skal udskrives arkitektkonkurrence om pladsens fremtid. Som en del af grundlaget for konkurrencen ønsker Byplan klosterkirkens bevaringstilstand belyst mhp. om den vil kunne indgå i planerne for pladsen. Af særlig interesse formidlingsmæssigt er bevaringstilstanden af de tidligere kongelige gravkamre i koret. Museet fremsender budget til forundersøgelse til godkendelse.
2007
Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
2009
Byggeri og anlæg - Odense Bys MuseerI forbindelse med funderingsarbejde og etablering af regnvandsafløb blev der i en 65x65 cm stor nedgravning til regnvandsafløb påtruffet knogler.
2009
Museal besigtigelse - Odense Bys MuseerVed besigtigelse kunne det konstateres at der var tale om en uforstyrret grav som blev undersøgt med det samme. Der blev lavet mindre udvidelser mod øst og vest således at også kranie- og lårbensknogler er hjemtaget. Der var tale om en kistebegravelse hvor de nederste dele af skelettet var placeret 11,98 m over DNN. I graven fandtes kistehåndtag, kistesøm og bronzeknapper der daterer graven til yngre middelalder/renæssance. Desuden blev der påtruffet knogler i og omkring graven der må stamme fra ældre forstyrrede grave.
2009
Museal udgravning - Odense Bys MuseerVed selve udgravning blev der erkendt humane knogler fra yngre middelalder og efterreformatorisk tid. Der blev i alt erkendt ca. 81 individer, heraf 45 begravelser, de øvrige knogler stammer fra fyldet til disse. Kirkegårdens datering: Kirkegården var placeret syd og sydvest for Klosterkomplekset, og det formodes at den er taget i brug samtidig med klosterets oprettelse og var i brug omtrent frem til starten af 1800-tallet. I 1539 omdannes klosteret til hospital, og det er først ved nedlæggelsen af dette at kirkegården tages ud af brug. En betydelig del af de udgravede skeletter formodes at være efterreformatoriske, da de nye begravelser må have forstyrret de tidligere middelalderbegravelser. I felterne blev der udover begravelserne registreret flere andre anlæg i form af kulturlag, stolpehuller og gruber. Disse anlæg blev alle registreret i et dybereliggende niveau end gravene og er dermed med stor sandsynlighed ældre end kirkegården. I to af gruberne (JB og JB) blev der gjort keramik fund, blandt andet østersøkeramik (X770) fra den yngre vikingetid/ældste middelalder.
2010
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og MedaillesamlingFP 8261: 1. Erik 6 Menved, 1286-1319, Roskilde, MB 407, x238 2. Christoffer 2, 1319-1332, Roskilde, MB 545, x431 3. Penning, ubestemt, anker?/?, stærkt korroderet, x316 4. Christian 4, 1588-1648, 1 skilling, Hede 135, 1624, x154 5. Mecklenborg?, hulpenning, sen 1400-tal, fragmenteret, x220 6. Amulet?, korsmotiv efterlignende mønt fra 1000-tal(?), x117 OBM 8232 GP90
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Klosteranlæg

Kloster, (af lat. claustrum 'aflukket rum', afledt af claudere 'lukke'), bygning eller bygningskompleks, hvor et institutionaliseret fællesskab af enten mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på legitime menneskelige værdier såsom ægteskabeligt samliv. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Brønd

Brønd, boret eller udgravet hul i jorden beregnet til opsamling og udnyttelse af fx vand eller gas- og olieforekomster. Se også artesisk vand, boreplatform og grundvand. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links