Vemmetofte klosters voldsted Voldstedet består af en uregelmæssig firkantet holm, der er om- givet af vandfyldte grave. Gravens bredde er i øst, syd, vest og nord henholdsvis 22, 16 15 og 13 m. Både på inder- og ydersider- ne er gravene kantet med kampesten sat i cement. I det nordøst- lige hjørne af gravene findes en lille cirkulær ø, hvis kanter er stensatte. Over den sydlige og den nordlige grav fører mure- de broer, hvoraf den sydlige, der er ca. 5 m bred, er opført af granitkvadre med et rundbuet gennemløb. På borgholmen ligger klostrets bygninger. Grænsen for det fredede areal forløber langs voldgravens ydre øvre kanter, og det fredede areal måler i øst-vest indtil 160 m og i nord-syd indtil 120 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt for- sætlig ændring af vandstanden må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Kloster, (af lat. claustrum 'aflukket rum', afledt af claudere 'lukke'), bygning eller bygningskompleks, hvor et institutionaliseret fællesskab af enten mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på legitime menneskelige værdier såsom ægteskabeligt samliv. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
