Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 421262
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230202-70
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1848 e.Kr. - 1848 e.Kr.)
Krigergrav, Augustenborg Kirkegård (#52)
4212-62-1 oversigt
Original fredningstekst
Dansk gravsten fra 1848. Hvid marmortavle, ludende, 60 cm høj og 49 cm bred. Beskrivelse anlæg: Grav med kantsten. Foran stenen er plantet en lav busk og bag stenen en høj enebærbusk. Indskrift: Sort skrift, falmet, skønskrift, navnet i fraktur. SECONDLIEUTENANT ANDREAS PETER V. DORSCHEUS, AF 10DE LETTE BATAILLON, FALDEN FOR FÆDRELANDET D. 13DE APRIL 1849. Beliggenhed: Augustenborg Kirkegård. *** Historik *** Seklt. Dorscheus faldt ved Åbenråvejen, i nærheden af "Stengården". En mindesten (4311:128, Raben nr. 104) viser stedet. Oberst J. Ræder, Kommandøren for 10. Bataillon, skriver i sine "Krigserindringer fra 1848-50" s. 154: "I Formiddag (18.4.49) var jeg med de fleste Officerer på Augustenborg for at begrave Lieutenant Dorscheus og de øvrige 13 faldne soldater, hvorved præsten Stephensen fra Broager forrettede Jordpaakastelsen og den øvrige Tjeneste. Stephensen var fordreven fra Broager og boede nu i Ketting Præstegaard." Efter Raben og Boeck har der tidligere været to marmortavler for Dorscheus. På den anden tavle stod: ANDREAS PETER DORSCHEUS SECONDLIEUTENANT VED 10. BATAILLON DF.D. 10.MARTS 1821 FALDEN FOR FÆDRELANDET D. 13. APRIL 1849. Den tavle, der nu ligger på kirkegården, skal efter Boeck være den ældste.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAnlæg afventer klassifikation
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Augustenborg kirkegård for at stedfæste de 59 krigergrave.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
