4311-178-2 jernpladen
.
4311-178-1 korset
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4311178
Sted- og lokalitetsnummer
230301-336
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tysk gravkors og gravplade fra 1864. Sortmalet støbejernskors med lige ender. I toppen ses symbolerne for tro, håb og kærlighed (kors, anker og hjerte). Korset er 1,5 m højt og ca.12 cm bredt, bredde over korsarmene ca.90 cm. Ved siden af korset er en sortmalet jernplade, ludende mod en granitsten. Pladen er ca.45 cm høj og 60 cm bred. Beskrivelse anlæg: I fællesanlæg sammen med 4311:85 og :87, Raben nr. 170 og 172. Indskrift: Sølvskrift, skønskrift. På korset. HIER RUHEN CARL ADOLPH KANOW D.1.COMP. BRANDB. JÄG. BAT. N.3. GEFALLEN AM 17. MÄRZ 1864 IM GEFECHT BEI OSTER-DÜPPEL. CARL FERD. LUTZE, D. 2. COMP. BRANDB. JÄGER BAT. N.3. GEFALLEN AM 18. APRIL 1864 B. STURM AUF D. DÜPPEL STELLUNG. På korsets bagside. GEWIDMET VON DEN KAMERADEN DER COMPAGNIE På jernpladen, med versaler. FERDINAND LUTZE AUS ILSENBURG STARB DEN EHRENTOD IM STURM AF DIE DUEPPELER SCHANZEN AM 18. APRIL 1864. Beliggenhed: Broager Kirkegård.

Undersøgelseshistorie

2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Broager Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave. Det bemærkes at plade og kors står i stort fællesanlæg med mange mindesmærker. Fra Martin Frankes krigergravsmateriale fortælles: Carl Adolf Kanow faldt under den preussiske besættelse af Dybbøløsten den 17. marts 1864. Carl Ferdinand Lutze faldt under stormen på Dybbøl, den 18. marts 1864 ved Dybbøl Mølle.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links