4311-168-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4311168
Sted- og lokalitetsnummer
230301-326
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tysk gravkors fra 1864. Sortmalet støbejernskors med voluter ved enderne, med pikkelhue og hammer øverst og sørgende engel nederst. Korset er 132 cm højt og 16 cm bredt, bredde over korsarmene 78 cm. Korset står skråt bag et postament, stukket ned i marken. Indskrift: Sølvskrift. Navnet med versaler, i øvrigt skønskrift. DEM ANDENKEN DES LIEUTENANTS IM 7. BRANDENBRG. INFTR. REGIMENT. NO 60 MAXIMILIAN VON SEYDLITZ På korsets bagside står: GEBOREN D.17 MÄRZ 1844 GEBLIEBEN D. 13. APRIL 1864 *** Historik *** Natten til den 14 april skulle hans bataillon kaste den danske forpostlinie fra Skanse I-II tilbage, for at vinde 300 skridt terræn til anlægget af 3. parallel. I denne fægtning faldt ltn. v. Seydlitz sammen med sin bataillonskommandør, major v. Jena.

Undersøgelseshistorie

2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Broager Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links