Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
4211107
Sted- og lokalitetsnummer
230302-350
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)

Undersøgelseshistorie

2013
Museal udgravning - Haderslev MuseumJordfæstegrav- 200x70 cm - med et meget velbevaret skelet. Fundet umiddelbart på sydsiden af vejen Freltofte, i nærheden af gården Freltofte 6. Graven er anlagt parallelt med vejen. Graven er en Krigergrav fra 1864, og stammer sandsynligvis fra d. 17. marts 1864. Ved en indledende undersøgelse af gravens hovedende fremkom en støbt spids riffelkugle af dansk type. Kuglen var uaffyret. I graven fandtes desuden en vielsesring, knap mm. Graven er ikke videre undersøgt, men søgt genetableret og fredet. Fremkommet i forbindelse med arkæologisk forundersøgelse af et 11 km langt og 4 meter bredt spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans.
2015
Diverse sagsbehandling - KUAS, FortidsminderDet er besluttet, at graven alene skal have et lokalitetsnummmer. Den fredes ikke, da markeringen ikke er over selve graven, men ude i vejkanten.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links