Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 340915
- Sted- og lokalitetsnummer
- 170205-119
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1945 e.Kr.)
Krigergrav, Kolding ældre Kirkegård - C. F. v. Schindel
Gravsted
Krigergrav - gravsten
Krigergrav forside
Original fredningstekst
Fr.nr. 3409:15 Krigergrav, Kolding Kirkegård. Gravstedet er 360 x 310 cm stort, og er omkranset af et jernstakit. Ved gravstedet står fire gravsten i tilknytning til familien von Schindels familiegravsted. Selve gravstenen over major C.F. Schindel har øverst et indsat bronze-relief med en siddende kvinde og nedenunder inskriptionen: Major Conrad Ferdinand v. Schindel. Comm. for 5te Lin. Bat. R. af DB og DBM. jordedes her iblandt mange tappre Kampfæller, der med ham fandt Hædersdøden i Slaget ved Kolding d. 23. April 1849. Under inskriptionen er et stenrelief med en egeløvskrans, en militærhjelm og et sværd. På bagsiden af stenen er følgende inskription: Dette Mindesmærke reistes af Kolding Indvaanere og den afdødes Venner i Aalborg. Gravstedet kan anvendes som hidtil til gravlæggelser.
Undersøgelseshistorie
- 2017
- Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrav. Gravstedet er 360x310 cm stort, og er omkranset af et jernstakit. Ved gravstedet står fire gravsten i tilknytning til familien von Schindels familiegravsted. Selve gravstenen over major C.F. Schindel har øverst et indsat bronzerelief med en siddende kvinde og nedenunder inskriptionen: ”Major Conrad Ferdinand v. Schindel. Comm. for 5te Lin. Bat. R. af DB og DBM. jordedes her iblandt mange tappre Kampfæller, der med ham fandt Hædersdøden i Slaget ved Kolding d. 23. April 1849”. Under inskriptionen er et stenrelief med en egeløvskrans, en militærhjelm og et sværd. På bagsiden af stenen er følgende inskription: ”Dette Mindesmærke reistes af Kolding Indvaanere og den afdødes Venner i Aalborg”. Gravstedet kan anvendes som hidtil til gravlæggelser.
- 2017
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
