Langhøj, Troldkirken

Østdelen, set fra NØ
.
Henover dyssen, set fra NØ
.
Henover dyssen, set frs SV
.

Artikelstart

Langdyssen Troldkirken går for at være en af Danmarks smukkeste dysser, ikke mindst i kraft af sin høje beliggenhed i landskabet. Den er ca. 50 m lang og omgivet af 47 randsten. Omtrent i midten ligger et sekskantet dyssekammer med en stor, flad dæksten over. Der er flere folkesagn om Troldkirken. Ifølge ét af dem skulle en mand engang have overværet, at "de underjordiske" holdt en form for gudstjeneste i dyssen. Troldkirken var et af de første danske oldtidsminder, der blev fredet. Det skete allerede i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850.

Faktaboks

Kommune
Aalborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
12111
Sted- og lokalitetsnummer
120511-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : Den ene halvdel dekl. tingl. 28/9-1850. Gdr. Knud Andersen. Den anden halvdel dekl.ting. 6/10-1860. Købt. Afmærkn.: MS. 1873. I 1893 er mærkestenen udbedret. Mærkeste- nen på denne dysse er af en usædvanlig art, bred, flad, afrundet foran. Foroven er indhugget en krone og derunder står: Fredet af staten. Langdysse, "Troldkirken", i nordøst-sydvest på lav højning, ca. 1 m høj, ca. 50 m lang, 7 m bred, omgivet af stenkreds. 2 sten mod syd, 22 mod vest, 1 i nordenden, 22 mod øst. På midten stort kammer af 6 bæresten og 1 dæksten. Sønderholm matr.nr. 14 a, mod nord. Sønderholm matr.nr. 15 a: Høj i skel til matr.nr. 14a af Sønderholm.

Undersøgelseshistorie

1850
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1866
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Langhøj, "Troldkirken", med dyssekammer. Mål: 1,5 x 52,7 x 10,2 m. 23 randsten og 1 større endesten i hver side. Kammeret består af 6 bæresten og 1 overligger, måler indvendigt 2,5 x 2,65, højde 1,47 m. Græsset ved og i kammeret er slidt ned ved færdsel og en del af den udvendige stenpakning om kammeret er synlig. Tidligere afpløjet i Ø og affald ved NØ. ** Seværdighedsforklaring ** Anselig langhøj med dysse. Vid udsigt. Benyttet turistmål. Bevoksning: 1979: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
Langdysse, "Troldkirken". Et populært besøgsmål med god udsigt og tilgang fra vej. Langdyssen ligger nær flere andre høje.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
Troldkirken. Velbeliggende langdysse i ager.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links