Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra SØ
.
Oversigtsfoto set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
231513
Sted- og lokalitetsnummer
141103-19
Anlæg
Langhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, aflang, 13 x 25 m, 2 m høj. På nordenden en rund høj, i hvis top et hul, 2 x 2 m, 0,75 m dybt, hvor sten stikker frem. I nordsiden en kort grøft.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse eller Langhøj. Dette Mindesmærke, som ligger østlig i Vierup Skov, er meget mærkeligt, og jeg veed ikke ret til hvilken Tid det skal regnes. Det sandsynligste er vistnok, at der først er bygt en Langhøj eller Langdysse med høj Fyld og Kisteformede Grave (som Krumkisten Nødager S og flere Steder) i en Længde af 80' og med en Brede af 40', og ovenpaa dens Nordende er senere bygt en Høj, der er stærkt belagt med Steen. Mindesmærket er begroet med store Bøge og kan altsaa ikke undersøges, da Træerne først maa kjøbes og ryddes, hvilket vil koste en stor Sum. Mindesmærkets undersøgte Parti er som sagt 80' lang, 40' bred og 6' høj. Det øvre Parti er 9' høj eller 3' højere end Langbygningen, og mod Ø, N. og V falder dets Fod sammen med det nederste Parties skraa Sider. a-a ere Fodsteen om Højen. De ere alle temmelig store 2 a 3' høje, og de ere næsten alle væltede udad og ligge ned. b-b ere Fodsteen om den firkantede Bygningsdeel, og de ere ikke meget fremtrædende. c-c ere Krandssteen i Langbygningen, og ved e sees, at flere ere borttagne. d-d betegner Pladsen, hvor flere Fodsteen ere borttagne. Det sees, at den firkantede Bygning har havt mellemstore Koltringer til Fodsteen og større Koltringer til Krandssteen. Rundbygningen har havt store opretstaaende Fodsteen. Nu sees ingen Steen i Mindesmærkets Midte, men en 50-aarig Mand meddeler, at der for nogle (20 a 25) Aar siden blev tages saamange Steen ved Højens Fod og op ad dens Sider, saa Ejeren i Skjæring fik bygt en "Rad Huus" af dem. Mindesmærket har nogen Lighed med [sb.] No 13 i Gjerrild S, Nørre H. Randers A., og Meddelelsen om de mange Steen, som førtes bort, synes ikke at have Grund, naar man betragter Stedet.
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, aflang. 13 x 25 m, 2 m høj. Paa Nordenden en rund Høj, i hvis Top et Hul, 2 x 2 m, 3/4 m dybt, hvor Sten stikker frem. I Nordsiden en kort Grøft.
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, der er 3 m høj i nord og 2 m høj i syd. En svag ca. Ø-V vendt grøft skiller disse 2 højder. På nordlige højtop et ca. 2 m stort rundt hul, ca. 1/2 m dybt og NNØ herfor på nordskråning et 3 m lang og 1 m bred og 1/2 m dyb grøft. Ved højfod og på skråninger store sten. På berejserskemaet findes skitse.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumSparsomt græsdække på højtoppen. Gamle bøge nederst på højsiderne. Yngre løvtræer på resten af højen.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links