Beskrivelse 1957 af de på det fredede areal beliggende mindesmærker: Høj, "Øster Sten", 2 x 20 x 33 m (nord-nordøst-syd-sydvest). Mod syd en 4 m bred og 5 m lang (nord-syd) indgravning fra 0,5-1 m dyb. I top en 5 m lang (nord-syd), 3 m bred og 1,5 m dyb nedgravning fulgt nordefter af en 0,6 m dyb sænkning, ca. 3 x 3 m stor, hvilken igen er fulgt nordpå af et 4 x 4 m stort hul, dybest på midten, hvor det er ca. 1,8 m dybt. Nordlige del af højen ujævnt afgravet over en bredde af ca. 12 m (øst-vest) og ca. 4 m ind i højen. I østsiden fra fod til midterste top- hul en hulning ca. 8 m lang (øst-vest), 2 m bred ved fod og vidende sig ud til 5 m's bredde ved toppen. I side og top andre og mindre ujævnheder. Alle beskadigelser tilgroet. Lynggroet i hedeareal. Hustomt, udvendige mål, ca. 6 x 12 m (øst-vest). Formen firkantet med rundede hjørner. Voldene, der danner husets ramme er ca. 0,3 m høje og ca. 2 m brede. Lynggroet i hedeareal. Hustomt, bredt ovalt formet og udvendigt ca. 7 x 9 m (øst-vest) stort. Voldene, der danner husets ramme er ca. 0,3 m høje og fra 2-3 m brede. Midt for nordsiden er en ca. 1 m bred åbning. Lyng- groet i hedeareal. Beskrivelse 1950: Langhøj, 1,25 x 17 x 27 m. Lyngklædt med enkelte småbuske, i hede. Højen er næsten overalt meget stærkt forgravet. I flere af ned- gravningerne ses ret store sten, som muligt kan stamme fra gravanlæg.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
