Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432822
Sted- og lokalitetsnummer
070214-77
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/10 1884, Fideikommisset Langdysse. 0,75 m høj, 30 m lang i Ø-V, 5 m bred. 10 rand- sten mod syd, 13 mod nord. Et par større sten på jordhøjnin- gen ca. 12 m fra østenden, sikkert rest af kammer. Højnin- gens vestende synes afgravet i gl. tid.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(31) Langdysse, 80 F. lang, 15 F. bred, med Retning: Øst til vest - Vest til syd. Stærkt forstyrret, mange Randsten borttagne, Jordhøien delvis sløifet, Kammeret forstyrret. Afd. 2. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 0,75 m høj, 30 m lang i ø - v. 5 m bred. 10 randsten mod syd, 13 mod nord. Et par større sten på jordhøjningen ca. 12 m fra østenden, sikkert rest af kammer. Højningens vestende synes afgravet i gl. tid.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, Corselitse Østerskov. Nordlige langside med 15 sten (incl. hjørnesten) plus nogle som kan føles med stok (mindst 3). Sydlige langside med 10 sten incl. hjørnesten. På jordhøjningen er par store sten. P.g.a. bevoksningen kan gammel skade i vestende ikke ses. Bevokset med unge løvtræer (eg, bøg, birk), brombær, gederams m.m Ikke fotograferet p.g.a. bevoksningen. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links