Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
442722
Sted- og lokalitetsnummer
070214-224
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 16-18 m lang i Ø-V, 6 m bred, 0,75 m høj på mid- ten, men glider jævnt over i terrænet ved begge ender. Langs højningens sider huller efter fjernede randsten. Midt på højningen 2 sidesten af et kammer, der har været kisteformet med retn. Ø-V, ca. 2 m langt og 0,6 m bredt foroven. 2,5 m SV for kamret en randsten (mindst 1 m stor).

Undersøgelseshistorie

1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 - 18 m lang i ø - v, 6 m bred, 0,75 m høj på midten, men glider jævnt over i terrænet ved begge ender. Langs højningens sider huller efter fjernede randsten. Midt på højningen 2 sidesten af et kammer der har været kisteformet med retn. ø - v, ca. 2 m langt og 0,60 m bredt foroven. 2,50 m sv. for kamret en randsten (mindst 1 m. stor).
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj. Orienteret i Ø-V. Højfod ved enderne glider næsten ud i ét med omgivende terræn. Hullerne langs højningens sider efter fjernede randsten ses ikke ligesom de 2 sidestene fra et kammer heller ikke ses. Dette beror på, at højen er dækket af et tykt lag vissent løv samt af store bunker fældede løvtræer. I Ø-lige langside mod Ø ses dog en stor sten (randsten?). Et par randsten ses i Ø-lige langside. N-lige langside samt Ø-lige kortside skæmmes noget af traktorspor eller slæbespor (sådanne findes i skoven på kryds og tværs). Bevokset med bøgetræer. I bøgeskov. Slæbespor og kvas påtales. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk18 m lang Ø-V, 6 m bred N-S. 2 randsten i N-side. 2 randsten i S-side. Ø-V orienteret kammer bestående af to parallelle bæresten ses 4 m fra Ø-ende. Bæresten mod S 1,6 m lang og mod N 2 m lang, kammeret er 0,6 m bredt.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links