kammer, set fra vest
.
den østlige langside, set fra syd
.
set fra fortidsmindet i nord
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
30201
Sted- og lokalitetsnummer
030105-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 13/12 1929, gårdejerske Petrea Madsen. Dipl. Afmærkn.: MS 1929, Raklev Langdysse orienteret N-S 11 x 30 m. Omsat med randsten. Rester af kammer i nordende. NMI: (Seværdig)

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse umiddelbart ved Strandskrænten 90'l i NØ-SV 21'br. Randstenene staa meget tæt. 3 Endestene omfaldne i hver Ende. 30' fra den n.ø.Ende findes i Langdyssen et sammenfaldet kisteformet Gravkammer i samme Retning som Dyssen. Det blev udgravet for 29 Aar siden [1852] og var da fyldt med "fint" Jord, der laa et Skelet i Graven men gjordes ingen Oldsagsfund. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1881
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. or. N-S. 11 x 30 m. Omsat med Randsten. Rester af Kammer i Nordende. (Seværdig)
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, orienteret ca N-S. Rester af kammer i nordenden. Kammeret dannet af 1 lang og 2 mindre bæresten. Omkring disse ligger rester af en sprængt overligger. Langhøjen er omsat af randsten. I den vestlige langside ser man tydeligt hvorledes de har været placeret et stykke oppe langs siden af jordhøjen. Der blev talt følgende antal: Østlige langside: 25 randsten, af disse var de 2 nordligste væltet ud ad. Sydende: 3 væltede randsten. Disse betydelig højere end stenene i langsiden. Vestlige langside: 17 sten. Af disse var de 8 sten i den sydlige ende pænt rejste. De øvrige var enten væltede eller næsten jorddækkede. Nordenden: 3 store randsten der var væltede og lå ned af kystskrænten. Højde målt til højeste punkt på jordhøjen. OBS! MS sten kunne ikke genfindes. Den er antagelig skjult i krat i sydenden. Mål: 1,3x33x10 m. ** Seværdighedsforklaring ** Flot langdysse helt tæt til kystskrænt med lidt pleje vil den være ***. Men adgangsforhold vanskelige. Kun til fods langs kysten. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fin ryddet langdysse, som ligger ned til kystskrænt.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links