Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31201
Sted- og lokalitetsnummer
030105-51
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 7/11 1925, gdr. Johannes Hvidtfeldt Larsen. Dipl. Afmærkn.: MS 1926, Raklev. Tvold. Dyssekammer på græsklædt høj. Dæksten, 3 sidesten, 1 endesten, tærskelsten i SØ. NMI: (Seværdig).

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn af Gaardejeren fredet Gravhøj omsat med Sten i Randen. Oveni Højen ses et 4 eller 5 sidet Gravkammer, hvis Dæksten er gledet ned og har trykket en eller to Sidestene omkuld. Kammeret har Tærskelsten imod S.Ø. Dyssen kaldes "Tvold". Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1925
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTvold. Dyssekammer paa græsklædt Høj. Dæksten, 3 Sidesten, 1 Endesten. Tærskelsten i SØ. (Seværdig)
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i jordhøj. 4 bæresten og 1 tærskelsten i SØ. Dæksten på plads. Jordhøjen er for en stor del bevaret (1,8 m høj). Langs højfoden konstateredes med spyd en del randsten. OBS! Dyssekammeret er vokset til i slåen og hyben. Det kan være årsag til at MS ikke kunne genfindes. ** Seværdighedsforklaring ** Flot beliggende på top af bakke. Herfra fin udsigt over en del af Røsnæs. Dyssen dog ret utilgængelig, da den ligger midt på mark langt fra landevej. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Smuk velbevaret dysse, med storslået udsigt. Ligger utilgængelig på mark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links