oversigt, set fra nord
.
oversigt, set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35247
Sted- og lokalitetsnummer
040107-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højning 1 x 15 m med dysse or. NV-SØ. Kamrets størrelse 1 x 3 m, dets dybde ca. 1 m. Den NØ og SV langside lig- ger en væltet sten (vel gangsten). Over den SØ del af kam- ret ligger en overligger på plads. 1 m NØ for kamret ligger på højskråningen 3 store stenblokke, de to af dem kan anta- ges i sin tid at have været overligger på kisten. NMI: ....... Den NØ og SV langvæg består af 2 stenblokke, hver med tørmur imellem. Mod SØ en væltet tærskelsten og i fortsættelse af SV-langside ligger en væltet sten (vel gangsten). Over den SØ ..............

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.16. Nordvestlig for foregaaende[sb.3 i Slaglille S.] ei langt fra Skovens vestlige Udkant, findes en aflang, stensat Gravkiste med Længderetning i Nordvest-Sydøst, Kisten er aaben mod Sydøst, Overliggeren er afvæltet og sprængt. Gravkisten er omgivet af en lav Høining, ved hvilken der ses enkelte omstyrtede Randsten. Dette Mindesmærke, som er blevet ødelagt for en Snes Aar siden, maa sikkert bestemmes som en Langdysse. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjning, 1 x 15 m., med Dysse orienteret NV-SØ. Kamrets Størrelse 1 x 3 m., dets Dybde ca. 1 m. Den NØ. og SV. Langvæg bestaar af 2 Stenblokke, hver med Tørmur imellem. Mod SØ. en væltet Tærskelsten og i Fortsættelse af SV. Langside ligger en væltet Sten (vel Gangsten). Over den Sø. Del af Kamret ligger en Overligger paa plads. 1 m. NØ. for Kamret ligger paa Højskraaningen 3 store Stenblokke, de to af dem kan antages i sin Tid at have været Overligger paa Kisten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 2,0 x 15,0 x 10,0 m. Noget uregelmæssig højning, mål ca. 1 x 15 x 10 m., i NV-SØ- lig retning med dyssekammer omtrent i midten. Det består af 5 bæresten, 1 tærskelsten mod NØ og 2 gangsten. 1 stor overligger in situ og 1 sprængt, nedvæltet mod NV (4 store dele). Kammeret måler ca. 1 x 3 m. og er 1 m. højt indvendigt, rager ca. 1 m. op over højoverfladen. Den ligger i en granplantage med træer, ca. 2-4 m. høje og ca. 15 år gamle(?), med træer til højfod mod Ø og i V ca. 5 m.'s afstand. Den ligger ret højt, men plantage hindrer udsyn. Ca. 50 m. fra skovvej. Ejeroplysning på skema. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links