Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34237
Sted- og lokalitetsnummer
030315-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/8 1896. gdr. Lars Nielsen i henhold til reser- vation i oprindeligt skøde fra Sorø Akademi. Dipl. Afmærkn.: MS 1911, løjtnant L. Lassen. Langdysse 10 x 7,5 m. Kammer af 3 bæresten og dæksten. Rand- sten: N 4, Ø 7, V 5, S 4. Kun lav jordhøj. Et par større hyldebuske og små graner.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, delvis overgroet af Hyld og Tjørn. Retning NNØ-SSV 10 M lang, 7 1/2 M bred. Jordhøjningen ubetydelig (indtil c. 1/3 M høj). Af Randsten forefindes: mod N 1 staaende, 4 faldne, mod Ø 3 staaende, 7 faldne, mod S 1 staaende ( 0.80 høj over Jordfladen), 5 faldne, mod V 1 staaende, 5 faldne. C. 10 Stene, deraf een 2.20 M lang, henligger i Uorden indenfor Randstenene. Kamret ligger omtrent midt i Langdyssen, dog noget nærmere ved den østre ende end ved den vestre Langside. Retning NV til N- SØ til S, Indgang i SØ. Det bestaar af 3 Bærestene, som rage 0.80 M op over omgivende Fyld, og en Overligger, de to Bæresten i Langsiderne ere revnede, Bærestenene hælde alle svagt indefter. Indvendig Længde 1.70 M, Bredde mod NV 0.85 M, mod SØ 0.60 M. Højde fra Fylden til Overliggerens Underside 0.90 M. Tærskelstenen mangler. Kamret skønnes udgravet. Overliggeren der hviler i oprindeligt leje er 2.40 M lang, 1.70 M bred, 1.25 M tyk. Et af dens vestlige Side afflækket stort Stykke henligger tæt V for Kamret. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 10 x 7 1/2 m, Kammer af 3 Bæresten og Dæksten. Randsten: N. 3, Ø. 7, V. 5, S. 4. Kun lav Jordhøj. Et Par større Hyldebuske og smaa Graner.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,9 x 10 x 7,5 m. Dyssen er meget tæt tilgroet, nøje beskrivelse vanskelig, opgav at tælle randsten, nogle var synlige. Højen er omtrent 4-kantet afpløjet, mål ca. 1 x 18 x 14 m, dyssen tilsyneladende i orden. Retning N-S. Omtrent på midten var et aflangt kammer, N-S, med 2 bæresten V (kun den ene fungerer som bæresten, den anden har en revne), 1 Ø (med revne), 1 N, 1 dæksten (hvor ca. 1/4 er flækket af og ligger NØ for kamret), rager ca. 1,9 m op over højen. I kamret er der en dyregang, antagelig ræv.Kamrets indre mål ca. 1,7 x 0,6 m. Kunne ved pleje blive et pænere mindesmærke. Den ligger ned ad skråning nær mose og bæk mod Ø-SØ, ca. 230 m fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse (ret tilgroet) ned ad skråning i et ret åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links