Faktaboks
- Kommune
- Vejen Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 35061
- Sted- og lokalitetsnummer
- 190303-29
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Bækbølling
Oversigtsbillede - højen set fra SØ
Oversigtsbillede - højen set fra SV
Oversigtsbillede - højen set fra NV
Original fredningstekst
Afmærkn.: MS 1937, H.C. Broholm. Dyssekammer, rektangulært, med længderetning N-S, med 1 bæresten i hver side mod V, N og Ø, og 1 tærskelsten mod S. Mellem vestre bæresten og tærskelstenen en mindre sidesten. Ingen overligger. Kammeret delvis jordfyldt. Omgivet af rester af en udflydende, 0,5- 0,9 m høj jordhøj, hvoraf er indbefattet i fredningen et stykke der måler 7,5 m i N-S og 6,5 m i Ø-V, således at dyssekammeret lig- ger midt i dette areal. Jordhøjen græsklædt, i ager. NM.I.: NB. Ejeren skal have nye papirer vedr. fredningen.
Undersøgelseshistorie
- 1936
- Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af dyssekammer i overpløjet langhøj på matr. nr. 2 a af Bækbølling. Langdyssen var ca. 25 m. lang men havde oprindeligt været længere. Randstenene var allerede bortgravede. I maj 1936 undersøgtes et kammer i dyssens vestende. Kamret havde været sat af 3 store sidesten samt en tærskelsten mod syd. Dækstenene var fjernet. Ved udgravningen af kamret, som var fyldt med jord, fandtes i midten et bundlag bestående af 5-10 cm. brændt, knust flint samt en del trækul. I kamrets sydlige ende fandtes to flintmejsler samt en tyknakket flintøkse. (NM A 37559-61).
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, rektangulært, med længderetning nord-syd, med 1 bæresten i hver side mod vest, nord og øst, og 1 tærskelsten mod syd. Mellem vestre bæresten og tærskelstenen en mindre sidesten. Ingen overligger. Kammeret delvis jordfyldt. Omgivet af rester af en udflydende, 0.5-0.9 m. høj jordhøj, hvoraf er indbefattet i fredningen et stykke, der måler 7,5 m. i nord-syd og 6,5 m. i øst-vest, således at dyssekammeret ligger midt i dette areal. Jordhøjen græsklædt, i ager.
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
- 2015
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
