oversigt, set fra nord
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302719
Sted- og lokalitetsnummer
010604-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 20/9 1934 Gdr. Anders Jensen Jørgensen. Afmærkn.: MS 1935, J. Raklev. Sydlige "Dødning", rest af langdysse, 12 x 9 m; mod V 7, mod Ø 2 randsten.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen 3-4 Alen høie Jordhøi er stærkt beskadiget navnlig paa hele den østlige Længdeside, mod Vest staa derimod en Del af Randstenene endnu, saa tæt og regelmæssigt som sjelden ellers. Omtrent i Midten af Dyssen er ved Jordhøiens Borttagelse en Del af en umaadelig Dæksten tilligemed et Hjørne af Gravkammeret kommet tilsyne, det er endnu urørt. Maalene paa denne Langdysses Udstrækning kunne kun tilnærmelsesvis angives til: 60 Fod i Nord-Syd, henimod 40 Fod i Øst-Vest, Graven er omtrent 20 Fod fra den sydlige Ende. Se Ann.f.nord.Oldk. 1839 pag. 350.6. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSydlige "Dødning", Rest af Langdysse, 12 x 9 m, mod V 7, mod Ø 2 Randsten. @ J.nr. 1262/61: arealfredning.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Randsten: 2 i Ø, 7 i V. Afgravet i S-enden, der står som en stejl kant. Ved SØ-hjørnet en del større sten, som kan være fra dyssen. I Ø-siden en 0,8x0,6 m stor indgravning og på højtop en 0,5x0,5 stor firkantet nedgravning, delvis genopfyldt og med en større sten. Sidstnævnte hul utvivlsomt lavet med spade. Skaderne blev repareret med muldjord fra marken. Ved samtale med lokale og ejeren blev det oplyst, at dyssen og 3027.18 er stærkt besøgt af skolebørn og turister. Ejeren havde ikke noget mod besøgene og mente at han havde set folk med graveredskaber, han kararteriserede dem som "søndagsbilister", men mente ikke at han var ansvarlig for disse skader, hvilket jeg gav ham ret i. Mål: 2x12x9 m. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links