Oversigt set fra V med dige i forgrund
.
Oversigt set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
110411
Sted- og lokalitetsnummer
110206-71
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 8/11 1904, gdr. Niels Chr. Hyldgaard Diplom Afmærkn.: MS 1912, Friis Johansen. Langhøj, "Daasen", "Hinding Daas". Højde 1,75-2,50 m, læng- de 47 m (Ø-V), bredde 15-11,50 m. 4 sænkninger i toppen, mindre sænkninger (el. afgravninger) i siderne. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1912
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1992
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Dåsen" langhøj orienteret Ø-V- I ager. I kant af omgivende mark store jordiger op til 1,3 m. højde. Højens V. ende ca. 5 m Ø for N-S- gående skeldige. Ompløjet helt til højfod. Gl. afgravning af NØ-hjørne og N. langside ca. 15 m. fra Ø enden. Flad gl. afgravning af SØ højside. Flad højtop med 4 svage sænkninger. Højen helt græsklædt. Ø højtop dækkes af rosenkrat. Granit MS nær højtop i østenden. Randsten: 1 i SØ-hjørne. De østligste ca. 10 m af N. højside er stejlt afgravet / afpløjet i gl. tid. Påtale: Nygravet hul midt på S. højfod 2x1 m og 0,8 m dybt. 1 randsten, måske ex.situ. ses heri, og 1 stor sten ser ud til at være fjernet. Ny aftale den 8.11.1992 m. ejer: Ejer erkendte gravningen v. højens S. side og fjernelse af 1 stor sten herfra som nu henligger ud til vej S. for gården "Hyldgården" mellem den store sten ved adgangsvejen og markskel Ø herfor. Ejer lovede straks at flytte stenen tilbage til højen, og når marken til foråret tillader det, genplacere denne i det kun 3 dage gl. hul ved siden af den i vestenden af hullet synlige sten og pålægger nødvendig jord. Endvidere blev ejer gjort bekendt med § 13 og pålagt fremover at undlade dyrkning 2 m fra nuværende pløjegrænse v. højfod. kopi af NBL og infoavis vedr. den nye lov blev udleveret i orientering. Bør genbesigtiges af Viborg Amt efter aftalt retableringsfrist 15/5-1993. Samme ejer har fortidsminderne 1104:9,10,19 - heraf C-høj 1104:19 som skal tinglyses på ejendommen. ** Seværdighedsforklaring ** Fantastisk flot udsigt fra højen over Nors Sø. Højen fremstår munumentalt i landskabet. Bevoksning: 1992: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt og bevokset med tjørn, hyld og hyben. Vest for højen N-S-gående dige.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links