Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292724
Sted- og lokalitetsnummer
010306-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 50 x 12 m, 2 m høj; Af et kammer er 2 bæresten tilbage, hul efter et andet. Randsten: VNV 3, ØSØ 2, SSV 8.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn med tæt Tjørnekrat tildels bevoxet Langdysse, der har havt 2 kisteformede Kamre. Retning V.t.Nv. - Ø.t.Sø., 151' l., i den vestl. Ende 36' bred, ved denne har et sløifet Kammer staaet. Henimod den østl. Ende staaer i Retn. V.t.Nv. - Ø.t.Sø. den sydl. Sidesten og den vestl. Endesten af et kisteformet Kammer, der indvendig har været 4 1/2' l., 2 1/2' bredt og 2 5/12' dybt. Randstene: Iden v.n.v. Ende: 3 smaa (maaske dog kun opsamlede Markstene). I den ø.s.ø. Ende: 2 store, liggende synlige. I den s. Side: 6 store, synlige. Flere Fordybninger ere gravede i Dyssens Jordhøi. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1890
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 50 x 12 m, 2 m høj. Af et Kammer er 2 Bæresten tilbage, Hul efter det andet. Randsten: VNV 3, ØSØ 2, SSV 8.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Noget forgravet ved kamre, 5x5 m stor nedgravning med kløft i N-siden. Desuden indgravning fra S-siden med stor sten, formodentlig bæresten. Randsten: 12 i S, 2 i V, 2 i N. Mål: 1,6x49x12 m. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links