Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
241813
Sted- og lokalitetsnummer
140504-43
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for: 2418-23, 24, 13, 12, 11 og 10 Runddysse. Sammenskredet kammer med 4 bæresten og 1 stor overligger; 1 stor sten umiddelbart øst for kammeret hører utvivlsomt til dette og er antagelig en bortvæltet 5. bæresten. Selve jordhøjen, der måler 12-13 m x 1,5 m, er noget ujævn og forgravet, især mod nordøst, hvor større sænkning. I højens vestende 1 stor, oprejst kampesten. Græsklædt, i permanent græs.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrivelse. Mål: 1,8 x 15,0 x 8,0 m. Begyndende kreaturnedtrampning. I overfladen af højen mange hovedstore og større sten. En del af dem er ældre tilslæbte marksten. ********************************************** Genbesigtigelse 4.5.1987: Nu meget betydelige kreaturskader af højen, især i N og Ø. En randsten i N er væltet som følge af kreaturforårsaget underminering. Der bør ske retablering af de blotlagte flader, som står med 0,5 m. høje brinker ind mod højens mere intakte, centrale parti, og det bør pålægges ejer at hegne både denne dysse og den tætved liggende 2418:12. Det er uvist, om betegnelsen "runddysse" er korrekt. I N ses 5-6 randstenslignende store sten udgørende en lige række og langs højens øvrige, nuværende rand findes ikke tegn på randsten stående i et cirkelslag. Kan meget vel være en rest af en langdysse. JGB Bevoksning: 1980: Græs
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er ikke reetableret. De gamle skader er dog groet til igen. Mange sten er synlige i overfladen. Bevokset med græs, grantræer og lidt krat. Beliggende i græsmark.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links