Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312214
Sted- og lokalitetsnummer
030603-114
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/5 1923, gdr. Jens Chr. Østergaard. Dipl. Afmærkn.: MS 1923, G. Rosenberg. Langdysse, 34 m l., 7 m br., 1,5 m h. Randsten: N 3 (2 v), Ø 20 (3 v), S 3 (v), V 25 (3 v). 7 m fra nordenden kammer, best. af 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 overligger på plads. Græsklædt med tjørn i ager.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn velbevaret Langdysse paa højere liggende Terrain. 110' lang, 23' bred og 4-6' høj, liggende i Retningen NNØ til N - SSV til S. Dyssens søndre Del er tæt bevoxet med Slaaen og Tjørne, hvorfor Maal mellem Stenene her ikke kunde tages, ligesom Randstenenes Antal maaske heller ikke er fuldstændigt angivet paa Tegningen. Dyssens nordre Del er noget lavere end dens søndre. 23 Fod fra Dyssens nordre Ende findes det udgravede Kammer, dannet af to Sidesten og to Endesten ved den nordre Ende (den inderste rager dog kun lidt op over Kamrets Bund. I den søndre Ende mangler Endestenen. Overliggerstenen over Kamret, de nu er ca. 3' dybt, ligger afvæltet, og er 8' lang, 5'7" bred og 2'6" tyk. - Randstenene ere 2 1/2 - 4' høje, i de to Ender endog 5 - 5 1/2'. 36 Randsten, hvoraf 9 væltede. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1891
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 34 m. l., 7 m. br., 1,5 m. h. Randsten: Mod N. 3 (2 væltede), mod Ø. 20 (3 væltede), mod S. 3 (væltede), mod V. 25 (3 væltede). 7 m. fra Nordenden Kammer, bestaaende af 3 Bæresten, 1 Tærskelsten og 1 Overligger paa Plads. Græsklædt med Tjørn i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, der er stærkt tilvokset. Dimensioner må indtil videre tages med forbehold. Højen 0,5 m h. Dyssekammer velbevaret. 7 m fra nordre ende. kammeret bestod af 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 overligger på plads. I sydenden af dyssen mindre sten - antagelig fra nu ødelagt kammer. På besigtigelsestidspunktet var dyssen vokset helt til i brombær- og tjørnekrat og det var vanskeligt at fastslå dyssens bevaringstilstand. Ejeren, bosiddende på Ruhavegrd. oplyste at amtet vil pleje dyssen til efteråret. Ved den lejlighed bør alle markstenene, der er kastet ind i kamret også fjernes. På besigtigelsestidspunktet taltes: randsten N 2 (1 v), ø 16 (resten formentlig skjult i krat), S 1 (ditto), V 20. 7/12-83 Langdyssen var endnu ikke plejet. Mål: 1,9x35,4x10,9 m. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen ligger nær stort fredet område, der er af stor rekreativ betydning og som hver sommer besøges af tusinder af gæster. Langdyssen ligger midt i ager vil kunne ses fra landevejen. Trampesti bør etableres fra markvej og informationstavle opstilles. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. seværdig stendysse fin udsigt over Vesterlyng og Nekseløbugten

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links