Oversigt - set fra V
.
Rest af kammer - set fra S
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282922
Sted- og lokalitetsnummer
010307-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 6 - 8 m bred, 1,25 m høj. I højens sydside et stenkam- mer, 0,50 - 1,70 m bredt, 0,90 m højt. Kammeret er sat af en endesten mod nord og to flade sidesten, ingen dæksten. På højens top nord for kammeret et mangestammet bøgetræ, som er medindbefattet i fredninger. Højen er iøvrigt græs- klædt med rester af haveanlæg.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ødelagt Langdysse, Retn. N.-S., ved den nordl. Ende staa i en noget forrykket Stilling Endestenen mod N. og de to Sidestene af et kisteformet Kammer. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 6 - 8 m bred, 1,25 m høj. I højens sydside et stenkammer, 0,50 - 0,70 m bredt, 0,90 m højt. Kammeret er sat af en endesten mod nord og to flade sidesten, ingen dæksten. På højens top nord for kammeret et mangestammet Bøgetræ, som er indbefattet i fredningen. Højen er iøvrigt græsklædt med rester af haveanlæg. Journ.nr. F 2211/67: Om fredningen.
1967
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor1,0 x 6,0 x 6,0 m. Højrestens dimensioner overvurderet på blå kort. Kun hvad rodnettet til den monumentale bøg har beskyttet mod pløjning er bevaret. Kammeret - en dysse af kisteform - står umiddelbart S for træet. Er mærkværdigvis endnu ikke sprængt eller væltet af rodnettet. Beliggende i hjørne af privat have nær uskønt bræddehegn mod naboparcel i S. Enkelte hovedstore sten dekorativt henlagt på højrestens V-side, spredt mellem rødderne fra bøgen. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdigt. Ikke offentligt tilgængeligt og ikke synligt fra offentlig vej. Derimod er det monumentale træ yderst seværdigt og fuldt synligt fra offentlig vej i V. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1999
Byggeri og anlæg - Folkemuseet
1999
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links